Mødedato: 13.10.2010, kl. 18:00
Ansøgning om støtte til Funkel
Se alle bilag
Til top
Ansøgning om støtte til Funkel
15. Ansøgning om støtte til Funkel (2010-144518)
DFUNK ? Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk søger Lokaludvalget om støtte til musikeventen Funkel, der afholdes på Råhuset den 20. november 2010.
Der søges om 5.670 kr.
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller,
at Vesterbro Lokaludvalg støtter Funkel med 3.670 kr.
at Vesterbro Lokaludvalg bevilger støtten fra puljemidlerne
Problemstilling
DFUNK er en forholdsvis ny frivillig forening med super engagerede unge, der brænder for flygtningesagen og for at forbedre livsvilkårene for unge flygtninge, indvandrere og danskere med etnisk minoritetsbaggrund ? med alle disse unge. Særligt har foreningen fokus på de uledsagede flygtningebørn og ? unge. De ?uledsagede? føler sig ofte ekstrem ensomme og forvirrede. De har intet netværk, som kan sætte dem i kontakt med jævnaldrende.
Musikeventen Funkel er et offentligt arrangement med adgang for alle. Temaet for eventen er flygtningesagen med særlig fokus på uledsagede unge flygtninge.
Der vil være to scener, hvor mindst 8 DJ?s og bands vil underholde aftenen igennem, og soupa Natural http://www.soupanatural.dk/ vil servere suppe.
Men projektet rækker ud over selve aftenen hvor Funkel afholdes, for en stor del af det meningsfulde ved projektet ligger i forberedelserne. Det er en grundtanke for DFUNK og Funkel, at aktiviteter ikke kun skal laves for, men også med de mennesker, som foreningen henvender sig til og arbejder for at sikre bedre vilkår for.
Det er her, hvor en gruppe af DFUNK?ere sammen med en gruppe uledsagede unge flygtninge sammen vil arbejde frivilligt om at dekorere og udstille i rummene på Råhuset inden eventen.
DFUNK har bevidst valgt at afholde Funkel på Vesterbro. Vesterbro er kendt for sin befolkningssammensætning, som er mangfoldig, hvad angår etnicitet og social strata. Vesterbro er også valgt for at skabe et netværk, som inkluderer andre foreninger på Vesterbro, der arbejder med kulturelle, humanitære og etniske spørgsmål. På samme måde appellerer vi også til Vesterbro lokalsamfund. Med Funkel ønsker man at kunne engagere vesterbroborgere i foreningens frivillige arbejde og samtidigt give igen ved at skabe et kreativt rum, hvor musik og humanitært fællesskab er omdrejningspunktet.
Der samarbejdes med Soupa Natural og BEMERK.
Overskuddet fra Funkel (entrebilletter) skal anvendes til flere meningsfulde aktiviteter med unge uledsagede flygtninge.
Egen medfinansiering består i at dække de poster i budgettet, der ikke kan opnås støtte til.
DFUNK søger Vesterbro Lokaludvalg om 5.670 kr.
Løsning
Ansøgningen har været behandlet på møde i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg den 6. okt. 2010. Forretningsudvalget indstiller til Lokaludvalget at støtte Funkel med 3.670 kr. Forretningsudvalget mener at det er et godt projekt, men i og med at forskellen på forventede udgifter og indtægter, jf. budgettet kun er på 3.670 kr., ønsker forretningsudvalget ikke at støtte med det fulde beløb og dermed bidrage til et overskud. Derfor indstilles det, at der støttes med 3.670 kr.
Økonomi
Vesterbro Lokaludvalg har fået udlagt 2.534.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2010. Hidtil er der disponeret over 2.441.591 kr. af de 2.534.000 kr., og dermed 92.409 kr. til rest.
bilag