Mødedato: 13.10.2010, kl. 18:00
Ansøgning om støtte til Nej til Knive
Se alle bilag
Til top
Ansøgning om støtte til Nej til Knive
11. Ansøgning om støtte til Nej til Knive (2010-144179)
En gruppe RUC-studerende søger Lokaludvalget om støtte til afholdelsen af en festlig event på Vesterbro, der på en positiv måde skal skabe opmærksomhed på Nej til Knives budskab. Arrangementet afholdes på Vesterbro den. 20. november 2010.
Der søges om 50.000 kr.
INDSTILLING OG Beslutning
Formanden indstiller,
at Vesterbro Lokaludvalg beslutter ikke at støtte Nej til knive
Problemstilling
Med udgangspunkt i Nej til knive, er formålet at afvikle en event, der sætter fokus på dette som samfundsproblem, samt skabe opmærksomhed og opbakning til ?Nej til knives? budskab på en anderledes, kreativ og innovativ måde. Intentionen er at udbrede dette via en morsom og festlig tilgang, og ansøger fravælger derfor metoder, der fokuserer på belærings ?og ?løftet pegefinger? principper. Hovedsageligt sigtes der imod at de deltagende får en festlig aften i ?Nej til knives? ånd, hvis resultat gerne skulle ende med en afstandstagen og en ansvarsfølelse ? et statement, som kan ses i deres deltagelse til arrangementet.
Inden selve hovedeventen afvikles mindre pre-events, for at skabe opmærksomhed om begivenheden. Der er, ligesom til det større arrangement, fokus på en forebyggende og kriminalpræventiv kampagne, som vil komme lokalsamfundet og borgerne til gode.
Annoncering og synlighed omkring arrangementet vil ske gennem offentliggørelse af film og billeder fra eventen på Nej til knives facebook gruppe, som rummer ca. 228.000 medlemmer. Derudover skrives en (RUC)rapport om eventen.
Ansøger samarbejder med foreningen Nej til Knive.
Der er søgt støtte hos Nordea fonden, Snapslanten, Danske bank fonden og
Initiativstøtten.
Arrangørerne søger Vesterbro Lokaludvalg om 50.000 kr.
Løsning
Ansøgningen har været behandlet på møde i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg den 6. okt. 2010. Forretningsudvalget indstiller til Lokaludvalget at Nej til knive ikke støttes. Forretningsudvalget har svært ved at se relevansen for Vesterbro, og mener at ansøger bør holde sit arrangement i bydele, hvor nattelivet er præget af problemer med knive. Forretningsudvalget vil gerne opfordre ansøgerne til at søge Kriminalpræventivt Råd.
Økonomi
Vesterbro Lokaludvalg har fået udlagt 2.534.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2010. Hidtil er der disponeret over 2.441.591 kr. af de 2.534.000 kr., og dermed 92.409 kr. til rest.
bilag