Mødedato: 13.06.2018, kl. 18:00
Mødested: Apostelkirkens mødelokale, Saxogade 13, 1662 København V

Orientering om henvendelse vedr. Coding Class

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om projekt Coding Class.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget havde en tilsvarende henvendelse sidste år:

https://www.kk.dk/indhold/vesterbro-lokaludvalgs-modemateriale/21062017/edoc-agenda/d0443170-da0d-40d2-8927-a4b121800d8a/958a1a82-2523-42bd-9912-5f934ea7ed43

Projektejer har tilbagemeldt at effekten af lokaludvalgets indsats sidste år var god.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. at tage henvendelsen vedr. Coding Class til efterretning herunder;
    1. at såfremt der er medlemmer, der har relevant netværk, kan man gerne sætte det i spil.
    2. at sekretariatet booster projektet på lokaludvalgets Facebookside.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har igen i år fået hen henvendelse vedr. projekt Coding Class. Effekten af lokaludvalgets indsats har været god, hvorfor den foreslås gentaget.

Kort fortalt er Coding Class CPH (CCC) et projekt, hvor elever lærer at innovere og skabe digitale løsninger på virkelige problemer stillet af en samarbejdspartner fra den virkelige verden. Målet er, at eleverne tilegner sig færdigheder i kodning som et problemløsende værktøj, samtidig med at de får indblik i erhvervslivet og dermed kvalificere deres valg af fremtidig uddannelsesspor. En anden gevinst ved projektet er, at eleverne får øget deres lokalkendskab og -ejerskab.

Projektet har nu kørt i to år som Åben Skole-forløb, og har ikke tidligere oplevet et forløb med så stor interesse fra skoler og virksomheder som nu - der er mere end 2000 tilmeldte elever. Samtidig har der været meget stor tilfredshed med både forløb og resultater. Første år var der 30 klasser og tilsvarende samarbejdspartnere med i projektet. året efter var det doblet, og til forløb er der mere end 90 klasser tilmeldt, men der mangler stadig en del samarbejdspartnere.

Forløbet
Forløbet indebærer samlet set, at en medarbejder deltager i 3-4 møder à ca. 2 timers varighed;
• Kick off på Københavns rådhus 23. august, hvor Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen er vært.
• Præsentation af virksomhed og case – foregår typisk på skolen
• Feedback undervejs – kan foregå på skolen eller alternativt over Skype e.l.
• Pitch for virksomheden – kan med fordel foregå hos virksomheden

Virksomheden/samarbejdspartneren
Hele forløbet er styret og koordineret af pædagogiske undervisere. Virksomheder/samarbejdspartnere skal ikke levere nogen form for undervisning. Deres opgave er udelukkende at fortælle om deres virksomhed (ca. 1 time) og give eleverne en case, som de gennem en innovationsproces finder et løsningsforslag til, hvor kodning indgår som værktøj – typisk en app eller et spil. Man kan få hjælp til denne del.

Projektet er meget interesserede i virksomheder, men det kan også være organisationer, institutioner og foreninger. Samarbejdspartneren behøver ikke at arbejde med IT – det er elevernes job. Størrelsen på virksomheden/samarbejdspartneren er også underordnet. Sidste år var der bl.a. samarbejdede med fx Vesterbro Ejendomsservice, Microsoft, Områdefornyelsen Sundby, Gyldendal og Hofor.

Alle deltagende samarbejdspartnere kan vælge at få deres logo på den plakat, som vi laver for næste års samarbejder.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Såfremt der er medlemmer, der har et relevant netværk, kan man gerne sætte det i spil i forhold til projektet.

Sekretariatet booster projektet på facebook.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 25.000 kr. til en borgerdialogpulje. Evt. midler til at booste på Facebook tages herfra.

Videre proces

Medlemmer, der har et relevant netværk, kan kontakte projektleder og læse mere på: http://aabenskole.kk.dk/artikel/coding-class-cph

Sekretariatet booster projektet på Facebook.

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top