Mødedato: 13.06.2018, kl. 18:00
Mødested: Apostelkirkens mødelokale, Saxogade 13, 1662 København V

Beslutning om høringssvar vedr. revision af restaurationsforskriften

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om høringssvar vedr. revision af restaurationsforskriften.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at udarbejde et høringssvar vedr. revision af restaurationsforskriften.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har fået revision af Restaurationsforskriften i høring. Høringsfristen er 19. august, inden lokaludvalgets ordinære møde i august. Sekretariatet vil forsøge at få rykket fristen til den 23. august, dagen efter lokaludvalgets møde i august.

Formålet med revisionen er, at opdatere forskriften og stramme op på de forhold, der i relation til Restaurations- og Nattelivsplanens indsats kan hjælpe til at nedbringe støj- eller lugtgener.

Der er særligt fire opmærksomhedspunkter:

  • Alle restaurationer, der spiller højere end baggrundsmusik, skal være forsynet med lydsluse.
  • Alle restaurationer, der spiller højere end baggrundsmusik skal udarbejde en støjmålerapport samt indregulere, blokere og plombere musikanlæg og lign.
  • Restaurationer må ikke spille musik udendørs på offentligt areal udtagen ved en særlig anledning, og da kun efter tilladelse.
  • Vinduer og døre skal være lukkede, i perioder hvor driften kan medføre støj- og lugtgener.

Høringsmaterialet ligger som bilag.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget til at udarbejde et høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet forsøger at få rykket høringsfristen.

 

Beslutning

Lokluldvalget besluttede, at de ikke havde bemærkninger til forskriften.
Til top