Beslutning om indsendelse af budgetbrev 2019
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
- at vedtage og indsende budgetbrev vedr. lokaludvalgets input til budget 2019 til medlemmerne af Borgerrepræsentationen.
Problemstilling
Forhandlingerne til budget 2019 begynder allerede inden sommerferien, hvorfor lokaludvalgets input skal besluttes, således at det kan blive en del af partiernes og udvalgenes budgetseminarer.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg vedtager og indsender budgetbrev med lokaludvalgets input til budget 2019 til medlemmerne af Borgerrepræsentationen.
De politiske repræsentanter i lokaludvalget har en særlig forpligtelse til spille lokaludvalgets input ind i til budgetdrøftelserne i partierne.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Sekretariatet indsender brevet til medlemmerne af Borgerrepræsentationen.
De politiske repræsentanter tager ligeledes kontakt til baglandet og får spillet lokaludvalgets input ind i partiernes budgetdrøftelser.
Det forventes at budgetforslaget kommer i høring fra den 16. august til den 3. september 2018.
Beslutning
Ena Juhl forlod lokalet grundet inhabilitet under behandling og beslutning vedr. budgetbrev 2019.
Indstillingen blev godkendt med bemærkninger om: at skærpe indholdet vedr. Halmtorvet 17,at punktet om Fisken skal komprimeres ned, så de bliver mere ens, og at det tilføjes at Fisken laver kriminalitetsforebyggende arbejde. Der tilføjes et afsnit om ønsket om et selvstændigt sekretariat til hhv. Kgs. Enghave og Vesterbro Lokaludvalg. Det tilføjes, at planerne for Otto Busses Vej ligger i tråd med lokaludvalgets visioner for området.
I forhold til opstilling, er det væsentligste Otto Busses Vej, og det øvrige er ikke prioriteret.
Thomas Egholm blev bemyndiget til at lave ændringerne.