Mødedato: 13.03.2008, kl. 18:00

For-evalueringsprojekt - Lokaludvalgene

For-evalueringsprojekt - Lokaludvalgene

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 13. marts 2008

 

 

Åbne punkter

 

11.      For-evalueringsprojekt - Lokaludvalgene

VES  48/2008

BESLUTNING

 

Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget beslutter at deltage i evalueringen.

2. at Lokaludvalget vælger 9 deltagere (tilstræbt 3 politiske medlemmer og 6 foreningsmedlemmer) til fokusgruppemødet d. 3. april kl. 18.00 – 19.00.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 13. marts 2008, fortsat at deltage i evalueringen og at følgende medlemmer deltager i fokusgruppemødet d. 3. april kl. 18.00 – 19.00:

-          Bruno Anders Schwede

-          Tony Andersen

-          Thomas Egholm

-          Nina Hirsch Mikkelsen

-          Jørgen Krause

-          Frans Luja Madsen

-          Thomas Warburg

-          Erik Hegelund-Frederiksen

-          Niels Vestergaard

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Center for Borgerservice har, på baggrund af erfaringer fra Valby, iværksat en evalueringsproces af Lokaludvalgene forestået af Gunnar Gjelstrup, lektor, RUC.

 

Meningen med evalueringen er at synliggøre de kritiske faktorer i at lokaludvalgene kan opfylde deres formål. Evalueringsspørgsmålet er: Hvad er de kritiske faktorer i at lokaludvalg gennem sin opgavevaretagelse kan styrke nærdemokratiet og hvordan lokaludvalg kan blive et bindeled mellem kommune og lokalsamfund?

 

Endelig er det hensigten, at evalueringen på sigt kan danne udgangspunkt for senere status-evalueringer, som tager temperaturen på lokaludvalgenes succes.

 

Evalueringen gennemføres i tre faser:

  1. Synliggørelse af det enkelte lokaludvalgsmedlems opfattelse af, hvad det indebærer at styrke nærdemokratiet og være et bindeled, hvad det særlige ved lokaludvalg er og endelig hvad succeskriterierne er for den enkelte.
  2. Inddragelse af borgerne, forvaltningsmedarbejdere og –ledere samt centrale politikere og deres syn på lokaludvalgene.
  3. Præsentation for lokaludvalgsmedlemmerne af forskelle og ligheder mellem deres eget og andres syn på sagen.

 

Evalueringens første fase består af én times fokusgruppesamtale med 9 repræsentanter fra hvert af de 8 lokaludvalg. Samtalen fokuserer på nærdemokrati, lokaludvalget som bindeled, det særlige ved lokaludvalg og succeskriterier.

 

Inden samtalen inviteres alle lokaludvalgsmedlemmer til at svare på fire åbne spørgsmål knyttet til de fire emner. 

 

Evalueringen strækker sig over perioden december 2007 til september 2008 og afrapporteres i form af referater, delrapporter og en slutrapport. Hver af de 14 fokusgruppesamtaler afrapporteres i et journalistisk referat med udvalgte citater i anonymiseret form.

 

 

LØSNING

Lokaludvalget beslutter at deltage i evalueringen og vælger 9 deltagere (tilstræbt 3 politiske medlemmer og 6 foreningsmedlemmer) til fokusgruppemødet d. 3. april kl. 18.00 – 19.00.

 

 

BILAG

  • Projektbeskrivelse
  • Notat om evaluering


 

Til top