Mødedato: 13.03.2008, kl. 18:00

Nedsættelse af arbejdsgruppe mhb. på bl.a. trafikale forhold på Istedgade

Nedsættelse af arbejdsgruppe mhb. på bl.a. trafikale forhold på Istedgade

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 13. marts 2008

 

 

Åbne punkter

 

10.      Nedsættelse af arbejdsgruppe mhb. på bl.a. trafikale forhold på Istedgade

VES  54/2008

BESLUTNING

 

Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget drøfter initiativet om at nedsætte en arbejdsgruppe omkring bl.a. trafik på Istedgade.

2. at lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe omkring bl.a. trafik på Istedgade.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 13. marts 2008, at nedsætte en arbejdsgruppe under Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Istedgade med Niels Vestergaard som formand.

 

 

PROBLEMSTILLING

Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen er bl.a. at der tidligere er vedtaget en parkeringsstrategi, der betyder at der skal etableres 4.000 p-pladser i konstruktion i de københavnske brokvarterer. I den forbindelse skal der nedlægges 1.000 p-pladser i gadeplan og etableres nye byrum eller andet dér.

Der har tidligere været afholdt borgermøde om både parkeringsstrategien og om byrumsstrategien. I forbindelse med borgerinddragelsesprocessen omkring p-strategien blev det fra Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppes side foreslået at nogle af de nye p-pladser i konstruktion blev etableret i nogle af de eksisterende bygninger og der blev specifikt peget på p-anlægget i Rejsbygade, som havde stået tomt længe.

I forbindelse med borgerinddragelsesprocessen (herunder kommunes borgermøde) omkring byrumsstrategien blev der helt entydigt peget på Istedgade som 1. prioritet. Ønsket var at der skulle laves en miljøprioriteret gennemfart. Altså at der skal laves udvidede fortovsarealer, "snoet gennemfart", bedre forhold for bløde trafikanter, bedre krydsningsmuligheder, beplantning, cykelstativer og lignende. Det var også helt tydeligt at der var stor modstand mod cykelstier i Istedgade – der blev henvist til cykelstativerne på Vesterbrogade og Sdr. Boulevard/ Halmtorvet.

 

Nu er det første p-anlæg i p-strategien etableret og åbnet og der bør arbejdes videre med tankerne om at udvikle Istedgade Derfor foreslår Teknik- og Miljøudvalget og Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe at der nedsættes en åben arbejdsgruppe, der kan udvikle og kvalificere mulighederne for Istedgade.

 

 

LØSNING

Det foreslås at Vesterbro Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe, der skal arbejde med udvikling af bl.a. de trafikale forhold på Istedgade.

 



 

Til top