Orientering om endelig rapport og inspirationskatalog - Ungeundersøgelse
Tidligere beslutninger
Vesterbro Lokaludvalg drøftede rapporten og konklusionerne fra undersøgelsen med Center for ungdomsforskning på det ordinære møde i november.
Indstilling
Formanden foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om den endelige rapport vedr. ungeundersøgelsen til efterretning.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg igangsatte en undersøgelse af unges fritidsvaner på Vesterbro i efteråret 2018. Center for Ungdomsforskning har stået for undersøgelsen. Målgruppen har været unge mellem 12 og 15 år. Undersøgelsen har været både en spørgeskemaundersøgelse (på alle folkeskoler og privatskoler på Vesterbro, der har vesterbrobørn gående), interviews og en workshopdag.
Unge på Vesterbro har det på mange måder som landsgennemsnittet. størstedelen har det godt og trives, men ensomhed og ønsket om at blive en del af et fællesskab er også virkeligheden blandt en gruppe.
Rapporten og inspirationskatalog ligger som bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Vesterbro Lokaludvalg har i 2018 betalt 35.000 kr. for udvikling af undersøgelsesdesign og i 2019 betalt 152.500 kr. for at få udarbejdet undersøgelsen.
Videre proces
En arbejdsgruppe bestående af Ena, Pernille, Thomas N. og Jørgen kommer med anbefalinger til en videre proces på et kommende møde.