Status på puljemidler og egne projekter budget 2019
Tidligere beslutninger
Lokaludvalget orienteres om status på puljemidler og egne projekter på hvert ordinære møde.
Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling af 2019 midler på det ordinære møde i september 2018.
Lokaludvalget blev på det ordinære møde i maj 2018 orienteret om, at som del af Københavns Kommune er man forpligtet til at afløfte moms på udbetalinger, hvor det er muligt.
Lokaludvalget besluttede på det ordinære møde i oktober 2019 at samle de resterende puljemidler i 2019 i Vesterbropuljen.Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg tager status på puljemidler til efterretning
- at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om egne projekter til efterretning. Tovholderne for projekterne orienterer mundtligt på mødet.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har i henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d, stk. 2, nr. 10, henlagt følgende opgave til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse: Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse.
Lokaludvalgene fastsætter selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler, under ovenstående ramme og kommunal lov etc. Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra borgere, brugere og foreninger m.fl.
Lokaludvalget kan ligeledes indgå i samarbejdsprojekter og afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne primært kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.
Vesterbro Lokaludvalg har i 2019 1.540.400 kr. Beløbet er efterreguleret pr. 27. marts 2019. Lillepuljen er til ansøgninger på 15.000 kr. og derunder, hvor sekretariatet er bemyndiget til at træffe beslutning om tildeling af midler, på baggrund af indstillinger i puljegruppen.
Vesterbro Lokaludvalg har besluttet at afsætte midler til interne aktiviteter, som lokaludvalget selv står for. Lokaludvalget har vedtaget nedenstående 12 projekter:
- Træstubben – vedligehold første ½ år bevilget: 20.000 kr. - Afsluttet regnskab: 15.000 kr.
- Borgerpanel - 30.000 kr. - Afsluttet regnskab: 16.591,08 kr.
- Cykelfolder til turister - 5.000 kr. - Afsluttet regnskab: 4.337,34
- Borgermøde vedr. det kommende folketingsvalg - 25.000 kr. - Afsluttet regnskab: 14.819,81 kr.
- Borgermøder vedr. Kommuneplan - 25.000kr. – Afsluttet regnskab: 10.655,80
- Ungeundersøgelse - del 2 - 152.500 kr. - Afsluttet regnskab: 152.500 kr.
- Vesterbro dialog og gadefest - 185.500 kr. - Afsluttet regnskab: 136.947,50
- Aktivitetsweekend Vester Remisepark / Otto Busses Vej / Godsbanearealet - 99.000 kr. Afsluttet regnskab: 87.767,63
- Udstilling i Stjerne Radio - 60.000 kr.
- Julepakker – 75.000 kr.
- Julestue i Træstubben – 8.000 kr.
- Filmudstyr - 21.000 kr.
Løsning
- Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om puljeforbrug til efterretning.
- Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen fra tovholderne på de respektive projekter til efterretning.
Økonomi
Pulje |
Budget |
Bevilget/disponeret |
Rest til disposition |
Vesterbropuljen |
616.998 |
531.476 |
85.522 |
Lillepuljen |
320.783 |
320.783 |
- |
Egne projekter |
602.619 |
602.619 |
- |
Videre proces
-