Mødedato: 11.12.2013, kl. 18:00

Medlemsforslag om Lokalstival 2014

Se alle bilag
Thomas Egholm og Mikael Stenstrup stiller forslag om afholdelse af Lokalstival 2014.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at beslutte at fortsætte traditionen med Lokalstival og afholde Lokalstival igen i 2014
2. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at afsætte 128.000 kr. af puljemidlerne til Lokalstival 2014

Problemstilling

Mikael Stenstrup og Thomas Egholm foreslår, at Vesterbro Lokaludvalg afholder Lokalstival på Otto Krabbes plads den 7. september 2014 (første søndag i september).

Formåelet er at holde en fest for Vesterbroerne, med Lokaludvalget og Områdefornyelsen som en del af rammen. Lokalstival har vist sig, at være en god mulighed for mødet mellem Vesterbro Lokaludvalg og borgerne på Vesterbro. Tanken er at bruge et af teltene til at give Vesterbroerne muligheden for møde Lokaludvalget og Områdefornyelsen. 
På den korte bane skal Lokalstival 2014 danne en ramme om Lokaludvalgets kommende Byrums- og Trafikplan. På den lange bane skal den skabe en tradition for Vesterbroerne og Lokaludvalget. Lokalstival 2014 skaber aktivitet på Otto Krabbes plads og fortsætter traditionen om en Lokalstival, hvor borgere og Lokaludvalg mødes.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte om Lokaludvalget fortsat skal stå bag Vesterbro Lokalstival og afholde den igen i 2014. Såfremt Lokaludvalget ønsker at afholde Vesterbro Lokalstival skal der afsættes 128.000 kr. til dette.

Økonomi

Økonomisk set er forslaget baseret på et budget på 160.000 kr. Heraf dækker Områdefornyelsen 32.000 kr. mens Lokaludvalgets del udgør 128.000 kr.

Såfremt Vesterbro Lokaludvalg beslutter at tildele de 128.000 kr. til Lokalstival 2014, tages disse midler fra Puljemidlerne i 2014.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt
Til top