Mødedato: 11.12.2013, kl. 18:00

Vesterbro Lokaludvalg - Orientering om indsendt høringssvar om ' Bedre fremkommelighed i København'

Se alle bilag
Orientering om indsendelse af svar på lynhøring omkring 'Bedre fremkommelighed i København' med høringsfrist den 29. november 2013.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1. at Vesterbro Lokaludvalg tager det vedlagte høringssvar til efterretning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har henvendt sigtil Vesterbro Lokaludvalg med følgende:
Teknik- og Miljøforvaltningen skal kortlægge de steder på det kommunale vejnet med høj trafikintensitet, hvor der ofte opstår myldretidsproblemer. Generelt
tager vi udgangspunkt i kryds, da de har størst indvirkning på trafikafviklingen. Dog vil vi også inddrage andre forhold – f.eks. venstre- og højresvingsmuligheder på centrale strækninger og deres indflydelse på trafikafviklingen. Anledningen for opgaven bunder i Borgerrepræsentationens vedtagelse af et medlemsforslag om fremkommelighed (19. september, punkt 22), hvor forvaltningen blev pålagt at foretage en screening af mulige problemstrækninger, fremkomme med mulige
løsninger, samt vurdere disse ift. potentiale i bekæmpelse af trængsel. Målet er at udarbejde en prioriteret liste med kendte problemstrækninger, hvor de 10 vigtigste bliver bearbejdet og prioriteret som baggrundsmateriale for en politisk prioritering. Vi har sat arbejdet i gang, og har brug for jeres hjælp til at identificere de strækninger og kryds, hvor I har kendskab til jævnlige myldretidsproblemer. Vi kan ikke love at løse alle knuder, men for at være sikre på at kende så mange som muligt, tager vi imod jeres input og jeres erfaringer med kyshånd.

Løsning

Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg har drøftet lynhøringen og har udformet og indsendt et høringssvar, som er vedhæftet dette dagsordenspunkt. Lokaludvalget tager høringssvaret til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt
Til top