Mødedato: 11.04.2018, kl. 19:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 1. sal, lokale 1, 1758 København V

Orientering om beslutninger for Lillepuljen

Lokaludvalget orienteres om bevilling af midler til ansøgninger på 15.000 kr. og derunder fra Lillepuljen.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg har udlagt administrationen af puljeansøgninger på 15.000 kr. og derunder til Puljegruppen med sekretariatet som myndighed.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om bevilling af midler til Lillepuljen til efterretning.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 13 ansøgninger til Lillepuljen - samlet ansøgt beløb er 158.460 kr. og det er besluttet at tildele 78.060 kr. Bemærk, en ansøger har aflyst sit projekt, hvorfor der nu er tildelt 75.060 kr.

Ansøgningerne ligger på medlemmernes side og blev behandlet af puljegruppen den 20. marts.

  1. Beats & Ord workshop - ansøgt 14.000 kr.

    1. Afslag da lokaludvalget mener at der mangler lokal forankring på Vesterbro i projektet bl.a. lokale samarbejdspartnere

  2. Børnefestival Lillepuljen - ansøgt 14.000 kr.

    1. Delvis tilsagn på 10.000,- da lokaludvalget gerne vil støtte det lokale initiativ målrettet børn, men grundet begrænsede midler i puljen tildeles et nedsat beløb.

  3. Børnenes sæbekasseløb (ansøger har aflyst, da projektet ikke har tilstrækkelig finansiering) - ansøgt 9.000 kr.

    1. Delvis tilsagn på 3.000,- øremærket budgetposterne materialer og tegnekonkurrence.

  4. Circle - being me - ansøgt 15.000 kr.

    1. Afslag med begrundelsen at lokaludvalget har svært ved at se, hvordan ansøger får fat i de ca. 400 børn og unge.

  5. Den Økologiske Byhave på Enghave Plads - arrangementer 2018 - ansøgt 9.460 kr.

    1. fuld tilsagn på 9.460,-

  6. Ethanol - En ego-eskapistisk simulation - ansøgt 15.000 kr.

    1. Delvist tilsagn på10.000,- da lokaludvalget gerne vil støtte det gode initiativ og synes det hænger sammen med Vesterbroidentitet, men grundet begrænsede midler tildeles et nedsat beløb.

  7. Hyldest til Per Elbke - 6.000 kr.

    1. Delvist tilsagn på 1.100,- øremærket lokaleleje og dørfolk, da lokaludvalget gerne vil støtte det lokale musikmiljø.

  8. Langbordsmiddag - Vesterbro Ungdomsgård - ansøgt 7.500 kr.

    1. Fuld tilsagn på 7.500,-

  9. Saxogades podcast_Lillepuljen - ansøgt 10.000 kr.

    1. Afslag – lokaludvalget synes det er et spændende og identitetsskabende projekt på Vesterbro, men har svært ved at se, hvordan det kommer ud til det vesterbroske publikum.

  10. Slot Car Music Workshop - ansøgt 14.500 kr.

    1. Afslag grundet manglende lokal forankring på Vesterbro

  11. Sommerstart på Skydebanens bemandede legeplads - ansøgt 14.000 kr.

    1. Delvis tilsagn på 12.000,- målrettet transport og band – lokaludvalget undrer sig over hvorfor Kræftens Bekæmpelse skal modtage midler til materialer

  12. Spildage på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus - ansøgt 15.000 kr.

    1. Fuldt tilsagn på 15.000,-

  13. Vi hylder den, du er - Fødselsdag for Sabaah - ansøgt 15.000 kr.

    1. Delvis tilsagn på 10.000,- da lokaludvalget gerne vil støtte det lokale initiativ, men grundet begrænsede midler tildeles et delvist tilsagn.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Der er 136.754 kr. tilbage i Vesterbropuljen, til de resterende 4 ansøgningsrunder, samt Vesterbropuljens behandling på indeværende møde.

Videre proces

Sekretariatet har givet ansøgerne besked om beslutningerne vedrørende bevilling af midlerne.

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top