Mødedato: 11.04.2018, kl. 19:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 1. sal, lokale 1, 1758 København V

Intern høring: Udarbejdelse af forslag til lokalplan med kommuneplantillæg for Enghavevej 81

Se alle bilag
Teknik- og Miljøforvaltningen foretager en intern høring i forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan med kommuneplantillæg for grunden Enghavevej 81.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet
  2. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender udkastet til høringssvar

Problemstilling

Det almene boligselskab KAB ønsker at opføre et nyt hovedsæde på grunden Enghavevej 81, som ligger placeret lige over for Vigerslevs Allés udmunding i Enghavevej.

Der arbejdes med en bygning i en højde på op til 24 m, der terrasserer ned mod syd og har et etageareal på ca. 7.400 m2. Huset er tænkt som et kulturhus fremfor et kontorhus i relation til medarbejderne. Desuden ønskes der et hus, der inviterer byen indenfor, og et hus, der signalerer kvalitet og innovation.

Projektet har et omfang, som betyder, at der skal udarbejdes et forslag til lokalplan med kommuneplantillæg.

Udkast til høringssvar ligger som bilag.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender udkastet til høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret inden fristen den 16. april 2018. Vesterbro Lokaludvalgs fagudvalg for miljø- og teknik følger det videre arbejde med lokalplanen og dertilhørende kommuneplantillæg.

 

Beslutning

Indstillingen blev drøftet og godkendt. Formanden blev bemyndiget til at kigge på koten, samt skærpelse omkring trafikken.

 

Til top