Mødedato: 11.04.2018, kl. 19:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 1. sal, lokale 1, 1758 København V

Udpegning af medlemmer til styregruppe for Kommissorium for Træstubbens Fremtid

Se alle bilag
Der skal udpeges medlemmer til styregruppen for kommissoriet for Træstubbens fremtid.

Tidligere beslutninger

På Vesterbro Lokaludvalgs ordinære møde den 21. marts 2018 blev kommissoriet for Naturværkstedet Træstubben drøftet og det blev besluttet at tilføje et punkt til styregruppens arbejdsopgaver. Se bilag for det endelige kommissorium.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at det endelige kommissorium tages til efterretning af Vesterbro Lokaludvalg
  2. at Vesterbro Lokaludvalg udpeger to eller flere lokaludvalgsmedlemmer til at deltage i styregruppen for kommissoriet

Problemstilling

Der skal arbejdes med at finde en varig løsning for Naturværkstedet Træstubbens fremtid. Til dette formål har Vesterbro Lokaludvalg besluttet på det ordinære møde den 17. januar 2018, at der skal nedsættes en styregruppe, som skal arbejde med de arbejdsopgaver, som er beskrevet i det den 21. marts 2018 fremlagte kommissorium.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager det endelige kommissorium til efterretning og udpeger to eller flere lokaludvalgsmedlemmer til styregruppen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.

Videre proces

De udpegede lokaludvalgsmedlemmer deltager i styregruppen, hvor der arbejdes med de punkter, som er beskrevet i kommissoriet. De udpegede lokaludvalgsmedlemmer orienterer løbende Vesterbro Lokaludvalg om arbejdet i styregruppen.

 

Beslutning

Det endelige kommissorium blev taget til efterretning.

Jimmy Sindahl og Anja Kure blev valgt som deltagere i styregruppen.

Til top