Tryghedsløft på Vesterbro
Tidligere beslutninger
Indstilling og beslutning
1. at beslutte, at der oprettes et interaktivt kort, hvor Vesterbro borgere kan markere utrygge steder, forklare hvorfor og komme med forbedringsønsker
2. at bede sekretariatet om at komme med forslag til, hvordan vi kan identificere de steder der er utrygge udfra gadens folks vurdering
Problemstilling
Med Københavns Kommunes budget 2015 er der afsat 3 mio. kr. (p/l 2014) i hhv. 2015 og 2017 til konkrete forbedringer af byens rum, der øger trygheden. I budgetnotatet er der allerede udpeget 30 konkrete steder i byen, som skal løftes. Disse 30 steder er udpeget ved inddragelse af viden fra lokaludvalgene og Teknik- og Miljøforvaltningen. Projekterne fremgår af vedlagte bilag. Udgiften til at gennemføre et tryghedsløft på de 30 steder udgør ca. 1,5 mio. kr. i 2015. Der resterer således 1,5 mio. kr. i 2015 til at gennemføre yderligere tryghedsløft i byen.
Økonomiforvaltningen har brug for Lokaludvalgets hjælp til at tilrettelægge og gennemføre en inddragelsesproces, hvori borgere og andre lokale aktører bidrager til udpegning af de steder, der opleves utrygge i bydelen. Det vil være op til lokaludvalget at vurdere hvilken form for inddragelse, der skal ske. Det kan fx være via borgermøder, tryghedsvandringer, inddragelse af elevråd og andre brugerstyrede foreninger mv. På baggrund af borgerinddragelsen skal Vesterbro Lokaludvalg melde tilbage til Økonomiudvalget senest fredag den 27. februar 2015 om hvilke utrygge steder, der ønskes udbedret lokalt.
Lokaludvalgene har tidligere peget på en række utrygge steder, og ikke alle indgår i de udpegede 30 steder, der med sikkerhed skal løftes i 2015. Der resterer således en samlet bruttoliste på 80 projekter for hele København, som skal kvalificeres og prioriteres yderligere. Heraf har Vesterbro Lokaludvalg ikke nogen forslag med, men Områdefornyelsen har to forslag; på Enghave Plads og på Ejderstedgade.
Efter høringsfristens udløb vil der foreligge en samlet række forslag til tryghedsløft i hele byen. Disse forslag vil blive vurderet og kvalificeret af Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen samt Københavns Politi. Udvælgelseskriterierne vil dels tage udgangspunkt i en faglig vurdering af de enkelte forslag, men i høj grad også i den oplevede tryghed hos borgerne i de enkelte bydele. Det er derfor afgørende i udvælgelsen af indkomne forslag, at der er redegjort for byens borgere og brugeres ønsker til tryghedsfremmende initiativer. Det er ligeledes afgørende, at Lokaludvalget oplister forslag i en prioriteret rækkefølge, såfremt der sendes flere forslag, så de vigtigste ønsker så vidt muligt kan tilgodeses.
Forslag, som det ikke vil være muligt at gennemføre inden for den økonomiske ramme i 2015 vil indgå i bruttolisten for tryghedsløft, der kan gennemføres i 2017.
Løsning
Det foreslås også, at Lokaludvalget beder sekretariatet undersøge og komme med forslag til, hvordan Lokaludvalget kan inddrage gadens folk, så deres perspektiv på hvor der er utrygge steder inddrages i arbejdet.
Videre proces
Beslutning
Ivan Christensen gik efter behandlingen af dette punkt kl. 19.35