Ansøgning om støtte til ud-af-huset-arrangement
Ansøgning om støtte til ud-af-huset-arrangement
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært Lokaludvalgsmøde torsdag den 6. december 2007
Åbne punkter
6. Ansøgning om støtte til ud-af-huset-arrangement
VES 117/2007
BESLUTNING
Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget beslutter
om de vil støtte Kontaktcentret Vesterbros ud-af-huset tur for deres brugere
med 10.000 kr. 2. at støtten kan tages fra
puljemidlerne Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 6. dec. 2007, at støtte Kontaktcentret Vesterbro med det ansøgte beløb |
PROBLEMSTILLING
På
sidste lokaludvalgsmøde den 1. november behandlede Vesterbro Lokaludvalg en
ansøgning om støtte fra Kontaktcentret Vesterbro. Lokaludvalget besluttede
imidlertid at bede kontaktcentret ansøger
om at uddybe deres ansøgning, bl.a. med et konkret budget til nogle bestemte
aktiviteter.
Det har Kontaktcentret
Vesterbro nu gjort, og ansøger om 10.000 kr. til en teatertur for husets
brugere, primært bistandsklienter og pensionister med meget små midler. Det
konkrete arrangement består af en tur i Folketeatret for at se musicalen Jesus
Christ Superstar. Forinden mødes arrangementets deltagere i Kontaktcentret til
en let anretning, og fælles afgang til teatret.
Forretningsudvalget har ikke
nået at behandle ansøgningen, men formanden har alligevel valgt at den godt
kunne behandles på lokaludvalgsmødet.
LØSNING
Lokaludvalget
beslutter om de vil støtte Kontaktcentret Vesterbros ud-af-huset-tur for
brugerne med 10.000 kr.
ØKONOMI
Hvis
Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte arrangementet for Kontaktcenter
Vesterbros brugere med 10.000 kr., kan pengene tages af puljemidlerne.
Der
er af Københavns Borgerrepræsentation bevilget 1.785.000 kr. til Vesterbro
Lokaludvalg i puljemidler i 2007. Hidtil har Lokaludvalget i 2007 bevilget i
alt 825.004 kr., og der er altså 959.996 kr. tilbage i
puljen.
BILAG
· Ansøgning fra Kontaktcentret
Vesterbro