Mødedato: 06.12.2007, kl. 18:00

Høring om stationsplaceringer og byrum v. metro

Høring om stationsplaceringer og byrum v. metro

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært Lokaludvalgsmøde torsdag den 6. december 2007

 

 

Åbne punkter

 

14.      Høring om stationsplaceringer og byrum v. metro

VES 112/2007

BESLUTNING

Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget drøfter forslaget til byrumsprogrammer med særligt henblik på Enghave Plads

2. at lokaludvalget vedtager et høringssvar med udgangspunkt i udkastet fra Teknik- og Miljøudvalget

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 6. dec. 2007, at godkende udkastet til høringssvaret

 

 

PROBLEMSTILLING

Vesterbro lokaludvalg har fået sendt byrumsprogrammer ved metrostationer i metrocityringen i høring.

 

Teknik- og Miljøudvalget har evalueret byrummene ved et udvalg af de eksisterende metrostationer, og har på baggrund heraf udarbejdet forslag til byrumsprogrammer for de 14 byrum, hvori der planlægges etableret nye metrostationer i forbindelse med Cityringen.

 

Det overordnede formål med byrumsprogrammerne er at sikre, at byrummene omkring de nye stationer udformes ud fra et helhedssyn, og forvaltningen har derfor undersøgt de byrumsmæssige p otentialer og beskrevet en overordnet disponering og anvendelse af byrummene.

 

Behovet for cykelparkeringspladser ved stationerne er behandlet som et særligt tema i byrumsprogrammerne. Forvaltningen har således på baggrund af erfaringerne fra de eksisterende stationer gennemført en estimering af behovet for cykelparkering ved de nye stationer.

 

Byrummet ved Enghave Plads karakteriseres i byrumsprogrammet som:

 

·      Enghave Plads - Kvartersplads med mulighed for ophold i grønne omgivelser (som i dag)

 

For at sikre byrummenes anvendelighed og tilgængelighed har forvaltningen med udgangspunkt i udredningsrapporten fra 2005 om Cityringen, optimeret og flyttet på placeringen af metroelementerne - trapper, elevatorer, ovenlys, ventilationsriste mv.

 

Byrumsprogrammerne giver på denne måde hver i sær anledning til en række tilkøb. (Tilkøb er ekstraydelser som kommunen skal betale for, fordi de ikke direkte kan karakteriseres som etableringsomkostninger ved metroen). En oversigt over tilkøb kan ses i vedlaget bilag. For Vesterbros vedkommende er det relevant at være opmærksom på Enghave Plads samt Halmtorvet, hvor der skal være to ventilations- og nødskakter.

Eksempler på tilkøb er:

 

·        Metrotilkøb som er direkte ændringer af metroprojektet - fx sænkning af stationsboks af hensyn til plantning af træer, flytning af elevatorer, trapper, ventilationsriste mv.

 

·        Byrumstilkøb som bidrager til at skabe helhedsorienterede byrum.

 

·        Toiletter   

 

Der er møde i Teknik- og Miljøudvalget tirsdag den 4. december 2007, her drøftes og vedtages et udkast til høringssvar som Vesterbro Lokaludvalg efterfølgende vil få udleveret på lokaludvalgsmødet den 6. december 2007.

 

LØSNING

Vesterbro Lokaludvalg drøfter forslaget til byrumsprogrammer med særligt henblik på Enghave Plads og Halmtorvet, samt vedtager et høringssvar med udgangspunkt i udkastet fra Teknik- og Miljøudvalget.

 

BILAG

·       Høringsbrev

·       Indstillingen i Teknik- og Miljøudvalget (Københavns Kommune)

·       Proces- og tidsplan

·       Tilkøbsydelser

·       Byrumsprogrammer (Enghave Plads er det sidste i bilaget)



 

Til top