Ansøgning om tilskud til Hvide Hest Fest
Ansøgning om tilskud til Hvide Hest Fest
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 6. september 2007
Åbne punkter
7. Ansøgning om tilskud til Hvide Hest Fest
VES 52/2007
BESLUTNING
Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget
beslutter at støtte Hvide Hest Fest – arrangementet med en underskudsgaranti
på op til 15.000 kr. 2. at der afsættes 15.000
kr. af puljemidlerne til en underskudsgaranti for Hvide Hest Fest
Initiativ-gruppens arrangement Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 6. september
at godkende indstillingen. Lasse Glavind afgav
følgende protokolbemærkning: Undertegnede er principielt bekymret over, at
andelen af offentlige støttekroner i det samlede arrangement er så stor. Følgende personer var
inhabile under behandlingen af dette punkt: Erik Hegelund-Eriksen – 1.
suppleant Bo Hermansen blev inden mødet forsøgt kontaktet per telefon |
PROBLEMSTILLING
Vesterbro
Lokaludvalg har den 29. august 2007 modtaget en ansøgning om støtte via
puljemidlerne fra Hvide Hest Fest Initiativ-gruppen.
Hvide
Hest Kvarteret i Ydre Vesterbro har taget initiativ til en gadefest den 15.
september 2007. Oprindelig var det en lille gruppe af beboere i Trøjborggade,
der søgte VBR/HOB (helhedsorienteret byfornyelse) om penge til en gadefest.
Efterhånden har projektet vokset sig størrere, og kernen af festarrangører
består nu af ca. 12 beboere, som derudover har skabt netværk og kontakt til
både kulturelle og erhvervsdrivende i området. Gruppen har samarbejde med flere
kulturforeninger og kreative netværk, herunder Kulturhuset og Børnekulturhuset.
Formålet
med festen er dels at markere afslutningen på helhedsorienteret byfornyelse i
bydelen og dels at skabe en kvartersidentitet.
Arrangements-gruppen
planlægger at stifte en forening og håber at denne gadefest vil blive
startskuddet på bydelsfester, kulturelle arrangementer og nærmiljø i bydelen.
Foreningen vil støtte mangfoldigheden i bydelen og støtte andre
græsrodsbevægelser der fremmer kulturel aktivitet i kvarteret.
Arrangementet
er en non-profit fest, et eventuelt overskud vil gå til foreningens arbejde for
nye fester og kulturelle arrangementer. Arrangørerne har arbejdet for at gøre
Hvide Hest Festen folkelig og alsidig for alle aldre og befolkningsgrupper.
Arrangørerne
har fået bevilget 50.000 kr. fra HOB (helhedsorienteret byfornyelse). Derudover
søger arrangørerne stadig sponsorer, men har kun fundet nogle der vil støtte
PR/kampagnedelen – hvilket der også er brug for. En lang række frivillige er
involveret i Hvide Hest Festen, men ansøgerne skriver at de 'realistisk set'
har brug for mindst 10.000 kr. mere for at få festen til at fungere optimalt.
Pengene vil gå til flere beboeraktiviteter, samt praktiske foranstaltninger som
el og evt. et telt
LØSNING
Vesterbro
Lokaludvalgs forretningsudvalg har drøftet ansøgningen og anbefaler
Lokaludvalget at støtte arrangementet med en underskudsgaranti på 15.000 kr.
Lokaludvalget
skal beslutte om de er enige i denne indstilling.
ØKONOMI
Hvis
Lokaludvalget vælger at stille en underskudsgaranti på 15.000 kr. kan midlerne
tages af puljemidlerne
Puljemidlerne
er givet som driftsmidler og bevillingen er anvist på Økonomiudvalgets
bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1
BILAG
· Ansøgning fra Hvide Hest Fest Initiativ-gruppen
· Budget for Hvide Hest Festen
· Kopi af tidligere ansøgning om midler til HOB (heldhedsorienteret byudvikling)