Mødedato: 06.09.2007, kl. 18:00

ADSL-forbindelse til medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg

ADSL-forbindelse til medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 6. september 2007

 

 

Åbne punkter

 

16.      ADSL-forbindelse til medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg

VES  46/2007

BESLUTNING

 

Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg vedtager, at medlemmer af udvalget får tilbud om én hastighed for adsl-opkobling, som beskrevet i indstillingen,
  2. at Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om leverandør og hastighedstype af den adsl-opkobling, som tilbydes udvalgets medlemmer, samt bemyndiger sekretariatet for Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg til at indgå aftale med den valgte leverandør.
  3. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter, at medlemmer af udvalget kan få afholdt udgifter til eksisterende adsl-opkobling imod forevisning af gyldig dokumentation, svarende til udgiften for den under punkt 1 valgte hastighed, der tilbydes medlemmerne.
  4. at Vesterbro Lokaludvalg vedtager, at medlemmer af udvalget får tilbud om Nortons antivirusprogram.
  5. at Vesterbro Lokaludvalg vedtager at medlemmerne af udvalget alternativt kan få afholdt udgiften til egen antivirus-løsning, svare nde til udgiften for Nortons antivirus.
  6. at udgiften til adsl-opkobling til medlemmer af udvalget afholdes af sekretariatsmidlerne.

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 6. september 2007 at tiltræde indstillingen, idet Fullrate blev valgt som leverandør med en hastighed på 5 Mbit.

 

 

PROBLEMSTILLING

Borgerrepræsentationen besluttede den 14. juni 2006, at lokaludvalgene i København – i medfør af reglen om "anden støtte" i § 16a, stk. 7, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse – kan beslutte, at lokaludvalgsmedlemmerne får tilbud om installation af internetopkobling med tilhørende abonnement samt virusprogram på hjemmeadressen. Udgiften hertil skal finansieres af lokaludvalgenes midler til sekretariatsbetjening mv.

 

I følgebrevet til beslutningsprotokollen fra udvalgets møde den 21. juni 2007 har sekretariatet bedt om en tilbagemelding fra udvalgsmedlemmer om de ønsker en betalt adsl-opkobling. Sekretariatet har p.t. modtaget få tilbagemeldinger, jævnfør nedenfor:

Antal

Medlemmer

Ønsker etableret en ADSL

Ønsker refusion af udgifter til ADSL

Ønsker ikke

ADSL

 

Mangler svar

 

23

2

4

1

16

 

 

Tilbud og krav

Medlemmet skal selv have en pc, som lever op til kapacitetskravene og er selv ansvarlig for hardware, såvel som software på pc'en. Tilbuddet omfatter installation og løbende abonnementsbetaling eller refusion af udgift til adsl-opkobling, svarende til den standardhastighed og pris Vesterbro Lokaludvalg vælger. Tilbuddet omfatter endvidere indkøb og opdatering af Nortons antivirusprogram eller refusion af udgiften til selvvalgt virusprogram dog maksimum det beløb som sekretariatet skal betale for Nortons antivirus program.

 

Dækning af udgifter til eksisterende ADSL

Medlemmer som vælger en anden ordning end den, som udvalget generelt vælger, kan få refunderet beløb, der svarer til den valgte standardløsningen. Det vil sige et medlem, der vælger en alternativ løsning maksimalt får dækket beløb svarende til udgiften for den løsning Vesterbro Lokaludvalg vælger at tilbyde sine medlemmer. Beløbet udbetales kun ved forevisning af gyldig dokumentation til udvalgssekretariatet. Sekretariatet udarbejder en procedure herfor, når alle medlemmer har meldt endeligt tilbage om, hvilken løsning de vælger. 

 

ADSL beskattes ikke

Det fremgår af Ligningslovens § 16, stk. 12, at værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør (eksempelvis software, printer og modem) ikke beskattes, når de er stillet til rådighed i forbindelse med varetagelse af et kommunalt hverv.

 

Selve engangsudgiften i forbindelse med etableringen af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang betragtes som tilbehør – og kan betales af lokaludvalget uden, at lokaludvalgsmedlemmerne bliver beskattet af det.

 

Tilbud om ADSL-opkobling til medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg

Der er indhentet tilbud fra følgende 3 leverandører: Cybercity, TDC og Full Rate.

 

Tilbud fra Cybercity

Der er indhentet tilbud fra Cybercity for de to hastigheder 2048/512 og 4096/768, jævnfør nedenfor:

 

CYBERCITY

Hastighed

Installation

Oprettelse

Abonnement

pr. måned

Båndbredde Mbit/s

Gør det selv

Tekniker

 

 

2048/512

0

556,-

0

300,-

4096/768

0

556,-

0

349,-

 

 

Tilbud fra TDC

Der er indhentet tilbud fra TDC for de to hastigheder 2048/512 og 4096/512, jævnfør nedenfor.

TDC

Hastighed

Installation

Oprettelse

Abonnement

pr. måned

Båndbredde Mbit/s

Gør det selv

Tekniker

 

 

2048/512

49,-

995-

0,-*

334,-

4096/512

49,-

995,-

0,-*

359,-

* Bestilling online er gratis

 

Tilbud fra Full Rate

Der er indhentet tilbud fra Full Rate for de to hastigheder 2mbit/1mbit og 5mbit/1mbit.

Full Rate

Hastighed

Installation

Oprettelse

Abonnement

pr. måned

Båndbredde Mbit/s

Gør det selv

Tekniker

 

 

2/1

0,-

699-*

99,-

249,-

5/1

0,-

699-*

99,-

299,-

* Full Rate sender ikke tekniker ud for installation

 

 

Beskyttelse imod virus

De fleste pc'ere med Windows har i dag integreret virusprogram og Firewall i pc'ens software. Virusprogrammer og Firewalls kan desuden downloades fra internettet på f.eks. McFee eller Norton for en årlig udgift på op til 500,00 kr.

 

Med baggrund i ovenstående foreslås, at medlemmer af Vesterbro Lokaludvalg tilbydes Nortons antivirusprogram. Ønsker medlemmet en anden løsning vil der følgelig gælde samme ordning som ved adsl-opkobling, at medlemmet imod gyldig dokumentation kan få refunderet sine udgifter til beskyttelse imod virus svarende til udgiften for Nortons antivirusprogram. 

 

LØSNING

Vesterbro Lokaludvalg drøfter de tre tilbud fra hhv. Cybercity, TDC og Full Rate og træffer beslutning om leverandør. Endvidere skal udvalget træffe beslutning om, hvilken standardhastighed man vil tilbyde medlemmerne og bemyndiger sekretariatet til at indgå aftale med den valgte leverandør.

 

Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte, at medlemmer med egen adsl-opkobling får tilbud om refusion af deres udgifter til adsl imod forevisning af gyldig dokumentation. Omfanget af den eventuelle refusion svarer til udgiften for den standardhastighed Vesterbro Lokaludvalg vælger.

 

Vesterbro Lokaludvalg skal endvidere beslutte om medlemmerne skal tilbydes et Nortons antivirusprogram som standard. Alternativt kan medlemmet vælge at få refusion af udgifter til en individuel antivirusløsning mod forevisning af gyldig dokumentation, dog maksimum det beløb som Nortons antivirusprogram koster.

 

ØKONOMI

Sekretariatet har p.t. kun modtaget 7 tilbagemeldinger fra medlemmerne om deres ønsker til adsl-forbindelse.  Nedenstående prisoverslag over udgiften forbundet med tilbud om adsl-opkobling samt virusprogram til medlemmerne af Vesterbro Lokaludvalg tager derfor udgangspunkt i en kalkule om, at 20 medlemmer enten ønsker adsl-opkobling eller refusion. Desuden forudsættes, at medlemmerne vælger den hurtigste hastighed samt at samtlige medlemmer ønsker installation med teknikerbesøg. Det skal dog bemærkes at det faktiske beløb formentlig kommer til være væsentligt lavere end overslagsberegningerne giver udtryk for.

 

Etableringsudgifter ved hastigheden 4-5Mbit download/500-1000Mbit opload for 20 medlemmer

Etablering

Cybercity

TDC

Full Rate

Installation

11.120,0

19.900,0

13.980,0

Oprettelse

0,0

0,0

1.980,0

I alt

11.120,0

20.016,0

15.960,0

 

2048/512 for 18 medlemmer 4-5Mbit download/500-1000Mbit opload for 20 medlemmer

Drift

Cybercity

TDC

Full Rate

Abonnement pr. måned

6.980,0

7.180,0

5.980,0

Abonnement pr. år

83.760,0

86.160,0

71.760,0

 

 

 

Udgiften til antivirusprogram tager afsæt i prisen på Nortons antivirusprogram og betyder derfor en årlig udgift på 500 kr. pr. medlem. Under forudsætning af, at 20 medlemmer vælger programmet eller vælger at få refunderet en tilsvarende beløb af Vesterbro Lokaludvalg, vil udgiften til virusprogram på årsbasis være 10.000 kr.

 

Med baggrund i ovenstående kalkuler vil den dyreste løsning i drift betyde maksimum 100.000 kr. til adsl og antivirusprogram for 20 medlemmer af lokaludvalget.

 

Jævnfør vedtaget budget for sekretariatsmidlerne for Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg den 21. juni 2007 for et normalår er der afsat 200.000 kr. til adsl-opkobling til medlemmerne af både Vesterbro Lokaludvalg og Kongens Enghave Lokaludvalg.

 

Midlerne til adsl-opkobling og antivirusprogram til Vesterbro Lokaludvalg kan tages af sekretariatsmidlerne.

 

Midlerne anvises på Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, områdenummer 2121.

 

VIDERE PROCES

Den 6. september 2007 beslutter Vesterbro Lokaludvalg standardtilbud for medlemmerne. Medlemmer, som er interesseret i at modtage tilbuddet skal inden mandag den 17. september 2007 oplyse sekretariatet følgende:

  • Ønsker adsl installeret eller om de ønsker refundering af udgifter svarende til standardtilbuddet.
  • De medlemmer som ønsker at tage imod tilbuddet skal oplyse om de vælger 'Gør det selv' løsningen for installering af ADSL, eller om de ønsker besøg af en tekniker fra leverandøren
  • Ønsker Nortons antivirusprogram eller refundering af udgiften svarende til Nortons antivirusprogram.  

 

Herefter tager sekretariatet kontakt til den leverandør, udvalget har valgt og meddeler denne, hvilken hastighed der ønskes tilbudt til medlemmerne, hvorefter der indgås aftaler om levering og installering af adsl-opkobling til de medlemmer, som har ønsket dette.  

 

For de medlemmer som ønsker refusion af deres udgifter til adsl-opkobling og virusprogrammer, udarbejder sekretariatet en procedure herfor.

 

 

 



 

Til top