To repræsentanter til Grøn Vesterbro
To repræsentanter til Grøn Vesterbro
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 6. september 2007
Åbne punkter
14. To repræsentanter til Grøn Vesterbro
VES 44/2007
BESLUTNING
Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at Vesterbro Lokaludvalg
drøfter henvendelsen fra Grøn Vesterbro om Lokaludvalgets repræsentation i
Grøn Vesterbros bestyrelse 2. at Lokaludvalget
beslutter om man vil indstille to lokaludvalgsmedlemmer til Grøn Vesterbros
bestyrelse Vesterbro Lokaludvalg besluttede ved afstemning på
mødet den 6. september 2007, at
sende sagen tilbage til Grøn Vesterbro med en pointering af, at Vesterbro
Lokaludvalg fungerer som en enhed og selv beslutter, hvem der skal
repræsentere Lokaludvalget i andre sammenhænge, derfor vil Vesterbro
Lokaludvalg ikke efterleve et ønske om at bestemte repræsentanter udpeges til
Grøn Vesterbro. I afstemningen var der 16
stemmer for, 1 imod og 2 der undlod at stemme. |
PROBLEMSTILLING
Vesterbro
Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra Grøn Vesterbro med en anmodning om at
Lokaludvalget udpeger to repræsentanter til Grøn Vesterbros bestyrelse.
Som
følge af etableringen af Vesterbro Lokaludvalg, og det politiske ønske om at
sikre gensidig repræsentation/samarbejde mellem Agenda 21 centrene og
Lokaludvalgene, har Grøn Vesterbros bestyrelse et ønske om at Vesterbro
Lokaludvalg udpeger 2 repræsentanter til Grøn Vesterbros bestyrelse, hvilket
vil være i overensstemmelse med Grøn Vesterbros vedtægter.
Ifølge
Grøn Vesterbros vedtægter skal den ene af Vesterbro Lokaludvalgs repræsentanter
til Grøn Vesterbros bestyrelse repræsentere miljøområdet i Lokaludvalget, og
den anden skal repræsentere børn og unge området i Lokaludvalget.
LØSNING
Vesterbro
Lokaludvalg drøfter henvendelsen fra Grøn Vesterbro og beslutter derefter
hvorvidt man vil indstille to medlemmer af lokaludvalget til Grøn Vesterbros
bestyrelse.
BILAG
·
Henvendelse fra Grøn Vesterbro
·
Vedtægter for Grøn Vesterbro (Fonden Agenda 21 Center Vesterbro)