Mødedato: 04.10.2007, kl. 18:00

Meddelelser

Meddelelser

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 4. oktober 2007

 

 

Åbne punkter

 

18.      Meddelelser

VES  65/2007

 

Meddelelser fra formanden

Ninna Bentved har valgt at træde ud af Lokaludvalget, og derefter har de to suppleanter Niels Syberg og Sonja Nielsen desværre valgt også at trække sig. Det betyder at pladsen for Ældre står tom, ligesom Dansk Folkepartis plads, da de ikke har kunnet finde nogen suppleant.

 

Der er blevet oprettet et mødeforum mellem lokaludvalgsformændene og samarbejdspartnere i Økonomiforvaltningen. Der blev snakket om hvordan lokaludvalgene sikres indflydelse; erfaringer og problemer; procedure og inkludering i kommunale beslutninger – essentielt med tidlig kontakt til forvaltningerne.

 

Der er blevet oprettet et nyhedsbrev om lokaludvalgene til intern brug i kommunen. Hensigten er, at skabe opmærksomhed på/om lokaludvalgene i alle fagforvaltningerne. Nyhedsbrevet vil fremover blive sendt til lokaludvalgsmedlemmerne til orientering.

 

Bydelsplanen. Der skal laves en samlet bydelsplan for Vesterbro/Kgs. Enghave. Det bliver ikke a la den som Valby tidligere har lavet, hvor planen hænges op på Kommuneplanen. Det ville formændene gerne have haft. Til gengæld bliver det en bredere plan, hvor alle forvaltningsområder (kan) inddrages. Konceptet for bydelsplanerne kommer i høring i lokaludvalgene inden for de næste par måneder.

 

Se desuden bilag.

 

Meddelelser fra Social- og Sundhedsudvalget

Social og Sundhedsudvalget har holdt deres første møde, den 25. september, og har der besluttet sig for at udvalget i fremtiden vil arbejde videre med følgende tre områder; prostitution; andelsboligambassadører som forhåbentlig kan medføre at lokaludvalget kan nå bredere ud i bydelen; narkoproblematikken, udvalget arbejder henimod at kunne præsentere et udspil til lokaludvalgsmødet den 1. november 2007.

De næste møder i udvalget er:

24. oktober kl. 19-21 i Demokratihuset

21. november kl. 17-19 i Demokratihuset

 

Meddelelser fra Teknik- og Miljøudvalget

Udvalget har holdt møde den 2. oktober 2007, hvor en lang række lokale plan- og trafiksager blev drøftet.

Se desuden bilag til meddelelser fra formanden.

 

 

Meddelelser fra Kultur-, Fritids- og Børneudvalget

Udvalget har holdt møde den 1. oktober 2007. Der blev snakket om at udvalget gerne ville have åbne møder med endnu flere deltagere, og det blev også drøftet hvordan Lokaludvalget kunne rekruttere flere mennesker i bydelen til at deltage i arbejdet i arbejdsgrupperne. Udvalget snakkede om at afholde en foredragsrække, fx koncentreret omkring emnet Vesterbro-identitet.

Næste møde er mandag den 22. oktober 2007 kl. 17-19 i Demokratihuset



 

Til top