Mødedato: 02.04.2014, kl. 18:30
Mødested: Sekretariatet, Lyrskovsgade 4, 2. sal

Orientering om formandsskabsbeslutninger vedr. Vesterbropuljen

Vesterbro Lokaludvalg har afsat 700.000 kr til VesterbroPuljen i 2014. Der er 22 ansøgninger til denne ansøgningsrunde og der er søgt for 774.262 kr.

Indstilling og beslutning

Formandskabet foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at tage til efterretning at formandskabet har truffet afgørelse omkring puljestøtte til 22 puljeansøgere på møde den 21. marts 2014

2. at tage til efterretning at formandskabet har bevilget støtte fra Vesterbropuljen på ialt 154.200 kr. fordelt på 22 ansøgninger

Problemstilling

1. Aftertalk NyCirkus - Kaspar (2014-0035924), ansøgt beløb 7.000 kr.
I forbindelse med kompagniet Rapid Eyes nycirkusforestilinger på Lille Carlscenen i Dansehallerne fra 19. marts – 5. april 2014, vil vi arrangere foredrag med museumsdirektør og forfatter Michael Eigtved, der skal perspektivere den konkrete forestilling historisk og genremæssigt. Michael Eigtved står bag bogen "Det Teatrale Cirkus". KASPAR referer til den sande historie om Kaspar Hauser; Et menneske der voksede i 16 år i intetheden og efterfølgende blev sendt tilbage til menneskeligheden. Med det udgangspunkt fortæller forestillingen om mødet mellem civilisationen og Kaspar, om det sociale fællesskab og individet, sprog og virkelighed.

Periode 25.03.14
Samlet budget 7.000 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet ikke støttes, da VesterbroPuljen har begrænsede økonomiske midler samt at projektet ikke har nogen særlig Vesterbro-vinkel.

2. Astronimishows på gadeplan (2014-0036732), ansøgt beløb 34.912 kr. 
Tycho Brahe Planetarium (TBP) ønsker at afholde Astronomishows foran vores bygning på Gl. Kongevej 10 med formålet; at underholde Vesterbros beboere og give dem ny viden om astronomi og rumfart. Vi ønsker at øge interessen for naturvidenskab, særligt blandt børn og unge, og inspirere dem til at forfølge en fremtid indenfor dette felt. Astronomishowet vil blive afholdt i weekenderne april – juli 2014. Astronomishowet vil tage udgangspunkt i rumrejser, og vil stille spørgsmålene; hvordan påvirkes menneskets krop af at være i rummet? Hvor længe kan vi overleve uden rumdragt, og hvornår skal vi egentlig en tur til Mars?

Periode 01.04-30.06.14
Samlet budget 34.912 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet ikke støttes, da projektet falder uden for lokaludvalgets formål.

3. Fortsat støtte til Salon Indigo på Vela Bar (2014-0036759), ansøgt beløb 15.000 kr.
Salon Indigo har siden sin oprettelse I 2012 hyldet den nylige genopblomstring af Europas “Salonkultur” og af den debatkultur, der følger med den, som vi tolker som et forståeligt behov for at mødes ansigt til ansigt (fremfor bag en computereller tvskærm, eller som tavst lyttende til en foredragsholder på et podium) og på mere jævnbyrdig, intim vis udveksle synspunkter om aktuelle emner og problemstillinger. Salon Indigo afholdes på Vela Gay Bar ca. hveranden torsdag i sæsoner à 4 mdr (feb.juni og sept. – dec.) Forårssæsonen ’14 er Salonens fjerde, og deltagertallet har været og er støt stigende, efterhånden som rygtet om Salonen har bredt sig. Hver Salon varer ca 2 timer og har mellem 14 oplægsholdere med i “De Varme Barstole” hver gang – kunstnere, kulturpersonligheder, debattører alt efter aftenens emne, men altid mennesker (og temaer) med en eller anden form for LGBTQbaggrund,
erfaring, eller – relevans.

Periode 30.01-05.06.14
Samlet budget 15.000 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller til at støtte projektet (igen), da projektet sikrer en demokratisk debat i bydelen.
Bemærkning Da rækken af salonoplæg er begyndt inden lokaludvalgsmødets afholdelse, jf. perioden, indstiller formandskabet at lokaludvalget støtter den del af oplægsrækken, der endnu ikke er afholdt, og det foreslås derfor at støtte de resterende syv (ud af i alt ni) arrangementer med 11.700 kr.  

4. Historiske Byvandringer på Vesterbro (2014-0036764), ansøgt beløb 15.000 kr.
Projektet blev sat i gang i 2013 på initiativ af Vesterbros Lokaludvalg, som ville give de fem kommuneskoler på Vesterbro en mulighed for at tage eleverne med på en historisk byvandring på Vesterbro. Jeg stod for byvandringerne, som blev en succes, idet nutidens børn og unge intet kender til deres bydels farverige historie. Da der var og er interesse for projektet fra skolernes side, så er det naturligt at lade projektet fortsætte, så nye klasser får mulighed for at dykke ned i Vesterbros historie. Jeg har i år lavet to forskellige byvandringer, som skolerne kan vælge imellem: 1. Barske bisser, banditter og mennesker på Vesterbro 2. Hvem skød papegøjen og opfandt flyvemaskinen i Istedgade Hver byvandring tager ca. 1 time, og jeg har fået tilsagn fra Oehlenschlægersgade Skole og Engskolen om seks byvandringer i alt, som, hvis projektet modtager støtte, vil blive udført hhv. den 5.
maj, 6. maj, 7. maj. 9. maj, 4. september og 5. september.

Periode 05.05-05.09.14
Samlet budget 15.000 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at støtte projektet med det fulde beløb, da det er vigtigt at Vesterbro-børn introduceres til bydelens særegenheder og identitet.

5. Puppet Junior (2014-0036767), ansøgt beløb 75.000 kr.
Puppet Junior er allerede blevet en tradition på Vesterbro, hvor bydelens børn og deres voksne samles omkring udendørs dukketeater på Skydebanens Legeplads. Denne tradition håber vi, at vi kan blive ved med at holde i hævd. I år er festivalens midtpunkt en kæmpe interaktiv installation ved det spanske teater Teatro Galliot, hvor børn og deres voksne kan udforske dukketeatrets verden gennem mange forskellige slags dukker fra fingerdukker til dukker der er op til 1 meter. Dertil kommer et udvalg af danske forestillinger samt workshops, som vi også tidligere har haft stor succes med. Festivalen udemærker sig dels ved at være en gratis udendørs festival, der både tiltrækker kulturbrugere, men også møder børn og deres voksne, som ikke normalt går til kulturelle aktiviteter eller oplevelser.

Periode 10.03-17.06.14
Samlet budget 147.700 kr.
Indstilling Formandskabet havde en række spørgsmål til ansøgningen, som sekretariatet er gået videre med, hvorfor formandskabet har ventet med at indstille, og Lokaludvalget skal tage stilling på mødet. På mødet d. 21. marts besluttede formandsskabet at støtte med 20.000 kr. Det er en fjerdedel af budgettet, og det kan derved dække den del af arrangementet, der afvikles på Vesterbro.
BemærkningSe vedlagte bilag til ansøgningen, der sammenfatter svar fra ansøgeren.

6. Klub Spatiøs (2014-0038060), ansøgt beløb 25.000 kr.
Klub Spatiøs er et månedligt kunstnerisk event, som blev initieret i 2008 af unge fra AFUK (Akademiet for Utæmmet Kreativitet) og Foreningen Ørkenfortet. Arrangementet er i konstant udvikling og er til stadighed en kæmpe succes med mellem 1015 unge kunstnere der viser deres ideer, og mellem 90120 unge publikummer ved hvert arrangement. Klub Spatiøs kører nu på sjette år og det er tydeligt at der er behov for et forum, hvor unge kreative sjæle har mulighed for at vise og afprøve egne idéer for et interesseret publikum. Klub Spatiøs er et åbent kunstnerisk eksperimentarium, der som en del af en fælles læringsproces for de deltagende opfordrer til dialog og refleksion mellem kunstnere og publikum.

Periode 26.02-01.12.14
Samlet budget 42.000 kr.
Indstilling
Formandsskabet er indstillet på at støtte med 15.000 kr. ligesom sidste år - VesterbroPuljen har begrænsede midler, og derfor er det ikke fuldt beløb, men vi vil gerne støtte op om også denne slags kulturtilbud på Vesterbro.
Bemærkning Efter at være blevet kontaktet af sekretariatet, bekræfter ansøger at første arrangement blev afholdt d. 26. februar 2014. Det næste arrangement er den 26. marts 2014, hvorfor det først er fra denne dato at støtten kan bruges.

7. Kulturfestival for Børn og Unge 2014 (2014-0038143), ansøgt beløb 30.000 kr.
Arrangementet er en endagsfestival for åben himmel. Midtpunktet for festivalen er en festival scene, hvor børnene og de unge kan optræde med alt fra musik m.m. Børnenes og de unges bidrag er det vigtigste. Vi ønsker at tage børnenes bidrag og deres kunstneriske ambitioner alvorligt. De deltagende institutioner, skoler, foreninger m.m. der arbejder med musisk udfoldelse i dagligdagen har sjældent mulighed for at nå ud til et bredere publikum. Det kan denne festival råde bod på. Vi ønsker at bygge videre på det børnekulturelle netværk i Vesterbro, Kgs. Enghave og Valby med henblik på ressource- og erfaringsdeling med fremtidigt samarbejde for øje. Herudover vil vi gerne give børn fra de tre bydele mulighed for at mødes på tværs og lære
hinandens udtryk at kende.

Periode 23.05.14
Samlet budget 123.750 kr.
Indstilling Formandsskabet er positivt stemt overfor at støtte med det fulde beløb bla. med henvisning til at det er en Vesterbro-klub, der står bag, og at der er et godt samarbejde med klubber og steder, hvor de unge færdes.
Bemærkning Ansøger har også søgt Valby Lokaludvalg, som betinger sin støtte med at Vesterbro Lokaludvalg ligeledes støtter projektet. Ansøger fortæller at projektet afholdes i Boblehaven på Vesterbro.      

8. Livestreamingsprojekt i Råhuset med musikskoler og uddannelsessteder (2014-0038260), ansøgt beløb 24.000 kr.
Livestreamingsprojekt som skal foregå i Råhuset, i et samarbejde mellem Råhuset, Broadcast Online, Københavns Kommunes Musikskole, Rytmisk Center, Gladsaxe Musikskole, Dragør Musikskole, Rytmekons (der kan komme flere til). Koncerterne transmitteres direkte til internettet, via en Ustreame kanal. Broadcast Online har alt det tekniske udstyr, kameraer, livestreamingsudstyr samt efterfølgende bånding og redigering af optagelserne, alle deltagere får en redigeret video. Derudover bliver optagelserne lagret på Ustreame kanalen og kan vises fremtidigt.

Periode 12.02-26.02.14
Samlet budget 29.500 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at arrangementet ikke støttes, da det allerede har været afholdt.

9. Mangfoldigt foreningsliv (2014-0038265), ansøgt beløb 25.000 kr.
Projektets hovedformål er at støtte lokale foreninger på Vesterbro til at blive katalysatorer for et mangfoldigt foreningsliv, hvor der er plads til at mennesker med sociale udfordringer og forskellige baggrunde kan yde en frivillig indsats. Det skal også være muligt for socialt udsatte at bidrage til lokalmiljøet som frivillig og derigennem mærke værdien af at deltage i positive fællesskaber. Frivilligcentret ønsker derfor at afdække foreningernes styrker, udfordringer og behov, samt med udgangspunkt i denne afdækning at kapacitetsopbygge foreningerne på de områder, som de selv prioriterer. Foreningerne forventes at styrke og udvikle værktøjer til at modtage og integrere nye grupper af frivillige. Projektets målgruppe er socialt udsatte og sårbare borgere på Vesterbro, der kan få glæde af højere kvalitet og kapacitet i de frivillige sociale foreninger.

Periode 01.04-31.12.14
Samlet budget 50.000 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet støttes med det fulde beløb, da det er et godt, dialog- og netværksskabende projekt i bydelen.

10. Naesus 1 & 2 (2014-0038295), ansøgt beløb 18.000 kr.
Vores mission er at genskabe Planetariets status for Vesterbro med to gratis arrangementer i foråret. Koncepter er at der d. 20. marts og d. 17. april afholdes gratis arrangementer i Tycho Brahe Planetarium sammen med Dark Matters. Dark Matters inviterer 2-3 kunstnere og en musiker til hver event. Kunstnerne udforsker Rumteatret sammen med teknisk assistance og disse opdagelser vises for publikum til arrangementerne, så oplevelsen bliver unik hver gang. Hver event varer 2 timer med start kl 21.

Periode 01.02-17.04.14
Samlet budget 18.000 kr.
Indstilling Formandsskabet kan ikke se, at der er en særlig Vesterbrorelevans eller -identitet i projektet og indstiller derfor til ikke at støtte projektet. Dertil kommer begrænsede økonomiske midler i VesterbroPuljen.

11. NUTID (2014-0038305), ansøgt beløb 34.700 kr.
NUTID er en bogstavstele som skal installeres på Enghave Plads i April '14. NUTID er på samme tid et selvstændigt værk, og en reference til værket ALTID som pt. hænger på Enghave Plads. NUTID er på samme tid skrevet på dansk og på intergalaktisk – ved at vende bogstaverne om. Rundt om bogstaverne skrives tekst om fremtiden, og tomme felter indsættes. Værket er en krydsning mellem poesi, billedkunst, installation og offentlig udsmykning. Ansøger er interesseret i at udforske rummet mellem det stedsspecifikke og det fællesmenneskelige, og styrke det poetiske i det offentlige rum ved at installere det som billedkunstnerisk værk.

Periode 01.04-01.09.14
Samlet budget 64.700 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet ikke støttes, med forslag om i stedet at søge Kreativt Forum, og Metroselskabet Byens Hegn.
Bemærkning OMF er orienteret.

12. One Thousand Books (2014-0038311), ansøgt beløb 30.000 kr.
One Thousand Books – en kunstbogsfestival for kunstbøger udgivet af små forlag i Nordeuropa. One Thousand Books Art Book Festival (OTB) finder sted i april 2014 og er en væsentlig opgradering af kunstbogmarkedet som fandt sted i maj 2013 samme sted. Selve bogmarkedet foregår inde i supermarkedet REMA1000 på Carlsberg. REMA1000 flytter en del af deres reoler og vi bygger borde som forlagene udstiller ved. Ideen er at fange et publikum som både vil bestå af inviterede og interesserede gæster, men også en stor del af Vesterbros borgere, de almindelige kunder i REMA1000, der er ude for at handle ind til weekenden.

Periode 10.04-13.04.14
Samlet budget 442.000 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet ikke støttes, da det ikke har nogen egentlig Vesterbro-relevans og da VesterbroPuljen har begrænsede midler.

13. Opstart af folkekøkkenet Soul Kitchen (2014-0038317), ansøgt beløb 61.000 kr.
Et nyt folkekøkken anno 2014, med fokus på økologiske råvarer og social dumping. Et Socioøkonomisk projekt hvor en sammensat gruppe af mennesker og organisationer går frivilligt sammen om at skabe et projekt der kan akkumulere energi og aktivitet, med kreativitet, følelsen af samhørighed, respekt for tråden der fører i begge retninger af vores aktiviteter, bevidstgøre mennesker på deres egne styrker, viden om dem selv, mentalt og fysisk.

Periode 01.03-01.04.14
Samlet budget 101.000 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet ikke støttes, da det rangerer under erhvervsstøtte.

14. Ottilias Have for børn 2014 (2014-0038321), ansøgt beløb 131.000 kr.
Ottilias Have søger hermed sammen med institutioner og skoler på Vesterbro om midler til lokalt forankret projekt omkring bynatur og fra jord til bordaktiviteter. De medansøgende inst. og skoler er: Garvergården, Saxogården, Børnehuset Vesterbro, Buegården, Gasværksvejens Skole og Oehlenschlægergades Skole. Vi mangler en tilbagemelding fra Vesterbro Ny Skole. Projektet giver skoler og inst. på Vesterbro mulighed for at deltage i læringsforløb bestående af en række workshops omkring natur og havedyrkning. Aktiviteterne vil dels foregå i de deltagende inst. og dels i Ottilias Have. Projektet vil desuden åbne for at daginst. og skoler på Vesterbro selv kan benytte Ottilias Have til at arbejde med fra jord til bord, dyrke haver mm.

Periode  01.04-01.10.14
Samlet budget 356.000 kr.
Indstilling Formandskabet vil gerne støtte projektet, da det er glimrende projekt for bydelens børn. Dog har VesterbroPuljen begrænsede økonomiske midler og derfor indstiller formandskabet til at støtte med 20.000 kr. 

15. SecondHandOver (2014-0038323), ansøgt beløb 6.000 kr.
SecondHandOver er en event, der tilbyder en oplevelse. Eventen, finder sted d. 16 marts hos Kulturanstalten på Vesterbro. Til eventen vil der være workshops, som kan inspirerer gæsterne til at genbruge og udnytte allerede eksisterende ressourcer, såsom tøj, accessories, stof, på moderne og unikke måder. Der vil være et modeshow, med tøj fra Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker. Tøjet der fremvises til modeshowet, vil til sidst blive sat på en auktion, hvor gæsterne kan byde på tøjet. Denne indtjening vil udelukkende gå til Folkekirkens Nødhjælp. Der vil blive opstillet stande, hvor der vil være mulighed for gæsterne, at booke en stand. Her vil gæsterne kunne sælge og/eller bytte deres medbragte tøj og accessories m.m, med andre
gæster.

Periode 16.03.2014
Samlet budget 6.000 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet ikke støttes, da det allerede har været afholdt, når puljemidlerne uddeles.

16. NSP SHORTS (2014-0038327), ansøgt beløb 25.000 kr.
NSP SHORTS er en række offentlige talks om kunstrelaterede emner. Det er en anderledes udgave af den klassike artist talk, hvor en kunstner fortæller om sine egne værker. SHORTS inviterer i stedet kunstnere, kuratorer og studerende til at fortælle om andres værker eller spændende tendenser inden for kunsten. Det ansøgt beløb søges til dækning af: Sund årstidsspecifik forplejning til de 5 SHORTS arrangementer

Periode 01.05.-30.09.2014
Samlet budget 25.000 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet ikke støttes, da det ikke har nogen særlig Vesterbro-relevans.

17. Spotting 2014 (2014-0038619), ansøgt beløb 7.500 kr.
Spotting fungerer som et netværksforum, hvor forskellige kunstnere med interesse for den musikdramatiske genre har mulighed for at udvide og udfordre deres virke, møde nye samarbejdspartnere og synliggøre sig i et miljø, hvor det er svært at markere sig, når man er ny og ukendt. I år er fokus på publikumsudvikling, lyd og kompositioner, når vi kobler vores konsulenter fra borgerinddragelsesprojektet ”I København har jeg hjemme” (læs mere på www.hjemmeikbh.dk) med udvalgte nye lydkunstnere/komponister/komponiststuderende og sender dem på musikcamping i Københavns gader. Projektet gennemføres fra d. 22. april-4. maj 2014. Målet er at skabe en kreativ kulturdialog mellem kunstner og det potentielle publikum, og at kunstneren i højere grad lærer at medtænkte publikum i det endelige værk både receptions- og emnemæssigt for i sidste ende at skabe kunst, der opleves som mere vedkommende, relevant og genkendelig af målgruppen.

Periode 22.04-04.05.2014
Samlet budget 230.417 kr.
Indstilling Formandskabet er villig til at støtte projektet med det fulde beløb - særligt hvis det eventuelt kunne placeres i Alsgade-kvarteret. Sekretariatet har henvendt sig til ansøger, som er villig til at gå i dialog om hvor projektet skal finde sted, men havde ellers tænkt at placere det i forlængelse af Saxogade/ Litauens Plads, hvor det var i sommeren 2013. Ansøger har givet besked om at han møder op til Lokaludvalgsmødet i spørgetid mellem kl. 18.30-18.45. 
 
18. The Miracle Kid (2014-0038664), ansøgt beløb 50.000 kr.
Vi ønsker at invitere borgerne til en teater koncert, der spørger hvordan det er at være barn af alkoholiker og hvordan det er at opleve døden i en tidlig alder. Vi har kontakt med en ung fyr ved navn Josh fra Los Angeles, der lever af at holde foredrag for unge om sit liv som hjemløs, om at have en mor der er misbruger og om at have døden på tæt hold i tidlig alder. Josh bliver kaldt The Miracle Kid, da han trods sin hårde opvækst, 18 forskellige plejefamilier og livet som hjemløs, har formået at vende alt det hårde liv til noget positivt. Skoler og gymnasier tilbydes mindre udpluk af forestillingen, der spilles på skolen, med efterfølgende Q&A med Josh.

Periode 07.04-09.04.2014
Samlet budget 53.000 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet ikke støttes, da det mangler Vesterbro-relevans samt grundet begrænsede puljemidler.

19. Ud af mørket/ All the way back (2014-0038764), ansøgt beløb 11.450 kr.
I de to kunstnere Jasper og Stijns samarbejde vil de i udstillingen vise deres seneste 16mm film ”All the way back” i en komplex installation
der inviterer til en anderledes udstillings oplevelse. Udstillingsrummet vil være mørklagt og kun filmen og udvalgte objekter vil være lyst op,
som trådte man ind i en underbelyst daglig stue. Ønsket er at publikum føler sig integreret i udstillingen og får en anderledes unik oplevelse af en udstilling og mærker referencerne til deres egen bydel samt at tilbyde en oplæsning af fiktionsteksten der danner grundlag for
udstillingen, udført af kunstnerne selv. Efterfølgende samtale med kunstnerne.

Periode 07.03-01.04.2014
Samlet budget 22.150 kr.
Indstilling Formandsskabet er indstillet på afslag grundet begrænsede økonomiske midler.
Bemærkning Sekretariatet henvendte sig til ansøger om afholdelsessted på foranledning af formandskabet; udstillingen afholdes på det non-profit udstillingssted New Shelter Plan, som har adresse på Malttorvet 2, 1799 Kbh V.

20. Urban Puzzle et foranderligt byrumsmøbel (2014-0038779), ansøgt beløb 63.700 kr.
Urban Puzzleet foranderligt byrumsmøbel. U.P. er en midlertidig (kunst) installation, der vil overraske ved at ændre form, udfordre fysisk med indbydende bevægelsesruter, og lægge op til ophold og hvile. Idéen med Urban Puzzle er at forene krop, kreativitet og byrum. Ved at skabe: En
installation, der forholder sig til kroppens scala og dermed lægger op til at blive brugt af denne. Et fleksibelt værk, der ved brugernes hjælp forandrer sig og skaber forskellige oplevelser og funktioner. Et formsprog, der spiller sammen med byens rum og struktur. Og herved skaber dialog og netværk ved at forskellige mennesker mødes på tværs af generationer og etniske forskelle. Parkens brugere former installationen. På forskellige workshops former
brugerne installationen, i samarbejde med kunstneren.

Periode 19.05-19.09.2014
Samlet budget 63.700 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet støttes med 10.000 kr. og ikke det fulde beløb, grundet begrænsede økonomiske midler. Formandskabet synes det er et godt og spændende projekt, men dyrt.  
Bemærkning
OMF er orienteret om projektet.

21. Vesterbroere skriver i genbrugsdagbog om deres hverdag i kvarteret (2014-0038793), ansøgt beløb 25.000 kr.
I samarbejde med den lokale kunster Henrik Ajspur og Kulturanstalten vil Byens Forlag forsøge at få folk til at skrive dagbøger om deres hverdag på Vesterbro. Skriverierne skal ske på kollektiv og utraditionel vis ved, at folk hver uge i løbet af en måned kan mødes en time i Byens Bogcafé i Istedgade, hvor de kan skrive deres tanker ned. Hver deltager får sin egen bog fremstillet af genbrugsmaterialer, som Henrik Ajspur finder på Vesterbro. Har nogen lyst, må de gerne læse op af det, de har skrevet. Til sidst kan man også dele sine tanker med andre ved at tale mere uforpligtende sammen. Når projektet har kørt i en måned, udstilles de dagbøger, hvor forfatterne giver lov til det, på Kulturanstalten, hvor de eventuelt også kan lånes med hjem.

Periode 01.05-15.06.2014
Samlet budget 27.000 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet ikke støttes, da det er for dyrt, og da Lokaludvalget selv har haft et lignende projekt i forbindelse med Lokalstival.

22. ÄNGST En teaterdansekoncert (2014-0038805), ansøgt beløb 60.000 kr.
Teaterkoncerten er skrevet af koreograf og eventmaker, Josefin Bjerkensjø. Josefin er vokset op med en alkoholisk far, og han døde af hjertestop da Josefin kun var 17 år. Josefin har de sidste 10 år lavet danseforestillinger og events, men drømmen har fra starten af været at lave denne forestilling, som en konklusion på et liv med mange udfordringer og hårde beslutninger. Forestillingen skal sætte fokus på de børn som lever med forældre i misbrug og give dem mulighed for at snakke om det og se at livet kan ende positivt hvis man blot får bearbejdet følelser og oplevelser.

Periode 19.05-26.05.2014
Samlet budget 71.500 kr.
Indstilling Formandskabet indstiller at projektet ikke støttes, da det har manglende Vesterbro-relevans, og da der fx ikke er et lokalt samarbejde med relevante institutioner samt grundet begrænsede økonomiske midler.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg skal tage til efterretning at formandskabet på møde fredag den 21. marts 2014 har truffet følgende beslutninger vedr. puljeansøgninger med afholdelsesdato i marts, april og maj 2014:

   Projekt tildelt støtte
 1  Aftertalk NyCirkus  - Kaspar  0,00
 2  Astronomishows på gadeplan  0,00
 3  Fortsat støtte til Salon Indigo på Vela Bar  11.700,00
 4  Historiske Byvandringer på Vesterbro  15.000,00
 5  Puppet Junior  20.000,00
 6  Klub Spatiøs  15.000,00
 7  Kulturfestival for Børn og Unge 2014  30.000,00
 8  Livestreamingsprojekt i Råhuset med musikskoler og uddannelsessteder  0,00
 9  Mangfoldigt foreningsliv  25.000,00
 10  Naesus 1 & 2  0,00
 11  NUTID  0,00
 12  One Thousand Books  0,00
 13  Opstart af folkekøkkenet Soul Kitchen  0,00
 14  Ottilias Have for børn 2014  20.000,00
 15  SecondHandOver  0,00
 16  NSP SHORTS  0,00
 17  Spotting 2014  7.500,00
 18  The Miracle Kid  0,00
 19  Ud af mørket/ All the way back  0,00
 20  Urban Puzzle et foranderligt byrumsmøbel  10.000,00
 21  Vesterbroere skriver i genbrugsdagbog om deres hverdag i kvarteret  0,00 
 22  ÄNGST En teaterdansekoncert  0,00
   I alt  154.200,00




 

Økonomi

Midlerne bevilges fra Vesterbro Lokaludvalgs puljemidler under VesterbroPuljen for  2014.

Vesterbro Lokaludvalg har afsat 700.000 kr til VesterbroPuljen. Disse midler uddeles efter ansøgning fire gange årligt.


Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning, dog med følgende to protokolbemærkninger:

Mia Rosenkilde: Jeg er uenig i en række af de afgørelser som formandskabet har truffet.
Ena Juhl: Jeg er uenig i afgørelsen om at støtte enkeltpersoner til deres projekt.
Til top