Mødedato: 01.11.2007, kl. 18:00

Fremtidsseminar den 4. november 2007

Fremtidsseminar den 4. november 2007

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 1. november 2007

 

 

Åbne punkter

 

6.      Fremtidsseminar den 4. november 2007

VES  88/2007

BESLUTNING

 

Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

 

1. at lokaludvalget tager til efterretning at Fremtidsseminaret den 4. november 2007 aflyses og i stedet ligges i starten af 2008

 

2. at forretningsudvalget snarest muligt udmelder en ny dato til afholdelse af lokaludvalgets temadag

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 1. november at tage indstillingen til efterretning

 

 

 

PROBLEMSTILLING

På sidste lokaludvalgsmøde den 4. oktober 2007 besluttede lokaludvalget at forretningsudvalget skulle arbejde videre med at hyre Jakob Erle, fra Akademiet for uddannelse og demokrati, til at komme og spille sit demokratispil med lokaludvalget den 4. november. Forretningsudvalget har arbejdet videre sammen med Jakob Erle, så demokratispillet bliver tilpasset virkeligheden for Vesterbro Lokaludvalg.

 

I sidste øjeblik inden udsendelse af de endelige invitationer og program for fremtidsseminaret blev der udskrevet folketingsvalg. En række af medlemmerne i Lokaludvalget, herunder formandskabet er tæt involveret i folketingsvalgkamp, og vil derfor ikke kunne deltage på selve dagen, samt i det sidste forberedende arbejde og det efterfølgende opfølgningsarbejde. Derfor har formandskabet, efter per mail at have vendt situationen med forretningsudvalget, besluttet at aflyse fremtidsseminaret. Der er allerede en dialog i gang med Jakob Erle om at afholde seminaret engang i det nye år.

 

En kort præsentation af Demokratispillet

Kort fortalt så foregår spillet ved, at deltagerne bliver inddelt i grupper som sammen skal gennem nogle forskellige runder. I den første runde bliver gruppen præsenteret for en række udfordringer, som skal placeres på en spilleplade på de niveauer, hvor gruppen synes udfordringerne skal løses/behandles. Dernæst placeres forskellige institutioner på spillepladen. Og endelig placeres en række former for indflydelse/deltagelse i beslutninger/beslutningsprocesser.

 

Derefter skal grupperne hver for sig udvælge, hvilke temaer der, efter ovenstående procedurer, står som de vigtigste at arbejde videre med for Vesterbro Lokaludvalg.

 

Undervejs i løbet af dagen kommer grupperne på besøg hos hinanden og får lejlighed til at diskutere prioriteringer og placeringer på tværs.

 

Spillet afsluttes med en samlet diskussion af de udvalgte temaer, samt ideer til hvordan lokaludvalget kan komme ud over rampen og få fat på nogle af de borgere/grupper på Vesterbro, som ikke normalt bliver repræsenteret, eller får indflydelse.

 

LØSNING

Vesterbro lokaludvalg tager til efterretning, at temadagen (fremtidsseminaret) udskydes til engang i det nye år, og at forretningsudvalget hurtigst muligt udmelder en ny dato til lokaludvalget.

 



 

Til top