Ansøgning om støtte til værestedsbus
Ansøgning om støtte til værestedsbus
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 1. november 2007
Åbne punkter
5. Ansøgning om støtte til værestedsbus
VES 93/2007
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at Vesterbro Lokaludvalg
beslutter om de vil støtte Dugnad Vesterbros projekt Det rullende Værested
med 380.000 kr. 2. at der afsættes 380.000
kr. af puljemidlerne til Dugnad Vesterbros projekt Det rullende Værested Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 1.
november at støtte
arrangementet, idet støtten betinges af at Sundhedsministeriet bevilliger
pengene til bemanding af bussen med 1-3 medarbejdere. Således er det er en
betingelse for støtten, at der fremsendes en bemandingsplan, der godtgør at
bussen også bemandes af lønnede medarbejdere og at den ikke kun skal drives
af frivillige kræfter. Lokaludvalget ønsker også at det godtgøres at der er
et tilstrækkeligt frivilligkorps til at supplere de lønnede medarbejdere. Der
blev fremsat et ændringsforslag om, at støtten ikke skulle betinges af penge
fra Sundhedsministeriet, men at Dugnad Vesterbro blot skulle kunne godtgøre
at de havde midlerne til at bemande bussen med 1-3 medarbejdere etc. For
dette ændringsforslag stemte 5, imod stemte 10 og 1 undlod at stemme. Dermed
faldt ændringsforslaget og indstillingen blev derefter enstemmigt tiltrådt
med ovenstående betingelse. Niels
Vestergaard var inhabil ved behandlingen af dette punkt, og 1. suppleant
Susanne Sperling deltog derfor i behandlingen af punktet i stedet for. |
PROBLEMSTILLING
Der
er indgået et partnerskab mellem Dugnad og Københavns Kommunes
Sundhedsforvaltning omkring at etablere et lavtærskel værested og et
sundhedsrum. Dugn
ad har fået støtte fra Vesterbro Puljen under
Sundhedsministeriet til drift og istandsættelse, men pengene er endnu ikke
indløst og bliver det først når åbningen er datosat.
Københavns
Kommune har netop fundet lokaler i Brune Kødby, men det er stadigvæk uvist
hvornår stedet kan åbne i de permanente bygninger; Det kan tidligst være medio
2008 og senest ultimo 2009.
Dugnad
vil imidlertid meget gerne i gang og ønsker ikke at vente. Derfor søger de
Vesterbro Lokaludvalg om støtte til en minibus, der skal fungere som et
rullende værested. Alle de funktioner, som skal være i det kommende permanente
værested, er det meningen midlertidigt skal puttes ind i det rullende værested
i miniformat. Funktionen med værestedet er at imødekomme stofbrugernes
hverdagsproblemer bedst muligt.
Det
rullende Værested skal være en minibus, der kan køres med alm. kørekort. Bussen
skal indeholde kaffe, vand og saftevand, lidt at spise, kanylesæt, kondomer,
lidt tøj, sminkespejl, et sted at sidde, minilockers (så brugerne kan aflåse
personlige ting, når de skal slappe af i bussen), et godt råd og en god snak.
Der skal være oliefyr i bussen, så den kan varmes op når det er koldt.
Dugnad
får udbetalt støtten fra Sundhedsministeriet når der er sat dato på en
igangsætning af indsatsen. Dugnad forventer at have lønninger til mellem 1-3
medarbejdere. Derudover skal bussen være bemandet med frivillige. Der skal være
mindst tre per vagt. Det rullende værested skal være åbent hverdage fra 16-21,
og derefter vil det være ønskeligt, hvis der kan være personale og frivillige
til at holde åbent et par morgener fra 6-9 og en dag i weekenden.
Når
det permanente Dugnad Værested og Sundhedsrum åbner i Kødbyen er det meningen
at bussen kan indgå som et mobilt mødelokale, til ture ud af byen, til
opsøgende indsatser og i den almindelige drift af såvel Sundhedsrum som
Værested.
Forretningsudvalget
har behandlet ansøgningen på deres møde den 17. oktober 2007, og anbefaler
Lokaludvalget at støtte arrangementet, idet støtten betinges af at
Sundhedsministeriet bevilliger pengene til bemanding af bussen med 1-3
medarbejdere. Således er det er en betingelse for støtten, at der fremsendes en
bemandingsplan, der godtgør at bussen også bemandes af lønnede medarbejdere og
at den ikke kun skal drives af frivillige kræfter. Lokaludvalget ønsker også at
det godtgøres at der er et tilstrækkeligt frivilligkorps til at supplere de
lønnede medarbejdere.
LØSNING
Vesterbro
Lokaludvalg beslutter om de vil støtte Dugnad Vesterbros projekt Det rullende
Værested med 380.000 kr.
ØKONOMI
Hvis
Vesterbro Lokaludvalg vælger at støtte Dugnad Vesterbros projekt Det rullende
Værested med 380.000 kr., kan midlerne tages af puljemidlerne.
Der
er at Københavns Borgerrepræsentation bevilget 1.785.000 kr. til Vesterbro
Lokaludvalg i puljemidler i 2007. Hidtil har Lokaludvalget i 2007 bevilget i
alt 424.754 kr., og der er altså
1.360.246 kr. tilbage i puljen.
BILAG
· Ansøgning fra Dugnad Vesterbro om støtte til Det rullende Værested
· Samlet beskrivelse af Dugnad Center