Ansøgning om støtte til ud-af-huset-tilbud
Ansøgning om støtte til ud-af-huset-tilbud
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 1. november 2007
Åbne punkter
4. Ansøgning om støtte til ud-af-huset-tilbud
VES 95/2007
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Vesterbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget
beslutter om de vil støtte Kontaktcentret Vesterbros ansøgning om støtte til
ud-af-huset tilbud for brugerne med 10.000 kr. 2. at der afsættes 10.000
kr. af puljemidlerne til at støtte Kontaktcentret Vesterbros ud-af-huset
tilbud Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 1.
november at bede kontaktcentret
Vesterbro om at uddybe deres ansøgning, bl.a. med et konkret budget til nogle
bestemte aktiviteter. I svaret til Kontaktcentret Vesterbro henvises desuden
til Vesterbro Lokaludvalgs retningslinier for uddeling af puljemidler, som
kan findes på hjemmesiden www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk |
PROBLEMSTILLING
Kontaktcentre
Vesterbro har daglig kontakt med ca. 100 forskellige brugere, der kommer for at
mødes, snakke, få råd og vejledning af personalet, købe mad og kaffe og bruge
husets hobbyfaciliteter mm.
Værestedet
henvender sig til en bred gruppe af Vesterbros socialt mest udsatte grupper,
bistandsklienter, førtids- og folkepensionister, misbrugere, sindslidende m.fl.
Kontaktcentret
er en selvejende institution, der har eksisteret siden 1973, og som drives af
KFUK's Sociale Arbejde.
Såfremt
de 10.000 kr. bevilges vil Kontaktcentret benytte pengene til et ud-af-huset
tilbud for brugerne, eksempelvis en udflugt, en teatertur eller en
sportsbegivenhed.
Forretningsudvalget
har drøftet ansøgningen på deres møde den 17. oktober 2007, og anbefaler
Lokaludvalget, at der ikke bevilges penge til Kontaktcentret Vesterbro, idet
ansøgningen ikke indeholder nogen konkrete projekter, endsige et budget for de
planlagte aktiviteter. Forretningsudvalget anbefaler at Vesterbro Lokaludvalg i
deres svar til Kontaktcentret Vesterbro henviser til retningslinierne for
puljemidlerne, samt til hjemmesiden www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk,
hvor der samtidig ligger en vejledning i hvilke informationer en ansøgning som
minimum skal indeholde. På den baggrund opfordres Kontaktcenter Vesterbro til
at søge igen, når de har et konkret projekt de mangler midler til.
LØSNING
Vesterbro
Lokaludvalg beslutter om de vil støtte Kontaktcentret Vesterbros ud-af-huset tilbud for
brugerne med 10.000 kr.
ØKONOMI
Hvis
Vesterbro Lokaludvalg vælger at støtte Kontaktcentret
Vesterbros ud-af-huset tilbud for brugerne med 10.000 kr., kan midlerne tages
af puljemidlerne.
Der
er at Københavns Borgerrepræsentation bevilget 1.785.000 kr. til Vesterbro
Lokaludvalg i puljemidler i 2007. Hidtil har Lokaludvalget i 2007 bevilget i
alt 424.754 kr., og der er altså 1.360.246
kr. tilbage i puljen.
BILAG
· Ansøgning om støtte til Kontaktcentret Vesterbros ud-af-huset-tilbud