Mødedato: 31.01.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Status på egne projekter og nyt fra grupperne

Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra arbejdsgrupperne.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
  2. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børne- og Ungegruppen til efterretning.
  3. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Fritidsgruppen til efterretning.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og Miljøgruppen til efterretning.
  5. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
  6. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget orienteres mundtligt om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer, der ikke er på lokaludvalgets dagsorden til beslutning eller som orientering.

Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.

Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.

Projektbeskrivelserne for lokaludvalgets besluttede projekter og lokaludvalgets afgivne høringssvar kan ligeledes findes på lokaludvalgets hjemmeside.

Løsning

Lokaludvalget tager følgende til efterretning:

  1. Social- og Sundhedsgruppen holder Gæstebud på Vanløse Torv fredag den 25. januar i samarbejde med Kronen, Café Oasen, Kulturstationen og Hus Forbi. Arbejdsgruppen har desuden besluttet at deltage i en fællesspisning hos One Bowl, for at blive klogere på, hvad stedet kan tilbyde. 
  2. Børne- og Ungegruppen arbejder fortsat med ideer til, hvordan vi inddrager unge og yngre i det lokale arbejde.
  3. Kultur og Fritid arbejder med Helga Larsens Plads og inddragelse af beboere omkring pladsen, samarbejde med Idrætsprojektet omkring aktiviteter på Asfalten, etablering af netværk for kulturaktører i Vanløse, borgermøde om biblioteksstrategi. Kultur og Fritid er i øvrigt i gang med at planlægge et besøg på vandværksgrunden i Grøndal. Vanløse Saloner den 5. februar aflyses, og ad hoc-gruppe er i gang med at forberede nye saloner i 2019.

  4. Siden sidst har Natur og Miljø arbejdsgruppen:

    • Drøftet Grøndalsparken ift. den kommende udviklingsplan
    • Arbejdet med at planlægge et evt. kommende borgermøde om brændeovne
    • Afgivet høringssvar på Kapacitetsplan 2018
    • Arbejdet videre med muligheden for at få en Natur- og Miljøstation ned på Damhusengen
    • Arbejdet med at planlægge evt. kommende byttemarked til april
    • Arbejdet med at planlægge besøg på plastsorteringsanlæg
  5. Trafik- og Plangruppen har bl.a. drøftet Bellahøjmarkens fremtid, forskellige høringer, cykelparkeringsindsats, forberedelser til Kommuneplan, fodgængerovergang v. Kronen og status på udvidelse af p-zone ved Genforeningspladsen/i Grøndal.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

-

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top