Mødedato: 31.01.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om afsættelse af midler til vedlighold af byttestation på Helga Larsens Plads

Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til afsættelse af puljemidler til vedligehold af Byttestation på Helga Larsens Plads.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede den 22. februar 2018 at afsætte 78.000 kr. til etablering af en midlertidig byttestation på Helga Larsens Plads i Vanløse.

Se sagsfremstilling og projektbeskrivelsen: https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/22022018/edoc-agenda/694ec9e8-b957-44a1-9bf6-c91cabc94609/77e23e0f-b2bd-46e8-9de6-574c651d029b

Indstilling

Formanden indstiller, 

  1. At Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om afsættelse af 5.000 kr. i 2019-puljemidler til vedligehold af byttestationen på Helga Larsens Plads.

Problemstilling

Byttestationen på Helga Larsens plads er blevet til i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og blev indviet den 20. juni 2018. Byttestationen er en stor succes og både vanløseborgere og borgere uden for bydelen har siden indvielsen vist stor interesse for den.  

Af den samarbejdsaftale der blev indgået med Teknik- og Miljøforvaltningen ved projektets start indgik desuden et vedligeholdelsesbudget for resten af 2018. Et sådant budget er nødvendigt at have til almindelig slitage og eventuelt hærværk. Teknik- og Miljøforvaltningen har ligeledes afsat et beløb til vedligeholdelse i indeværende budgetår.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg afsætter 5.000 kr. til vedligehold af byttestationen på Helga Larsens Plads.

Økonomi

Vedligehold af byttestation:

TMF - 5.000 kr.

VLU - 5.000 kr.

Videre proces

Arbejdsgruppen for Natur- og Miljø fører tilsyn med byttestationen.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top