Mødedato: 31.01.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om Valgmøde i forbindelse med Folketingsvalg 2019

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage beslutning om projekt "Valgmøde i forbindelse med folketingsvalg 2019" og afsætning af puljemidler hertil.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter relevante debatemner til "Valgmøde i forbindelse med Folketingsvalg 2019"
  2. At Vanløse Lokaludvalg vælger 1-2 yderligere lokaludvalgsmedlemmer til at deltage i ad hoc planlægningsgruppen for valgmødet
  3. at Vanløse Lokaludvalg godkender projektbeskrivelse for "Valgmøde i forbindelse med Folketingsvalg 2019"
  4. at Vanløse Lokaludvalg træffer beslutning om at afsætte 18.600 kr. i 2019-puljemidler til projektet.

Problemstilling

I forbindelse med Folketingsvalg 2019 foreslår Bent Christensen, formand for Vanløse Lokaludvalg, at lokaludvalget skal afholde et valgmøde, hvor en repræsentant fra alle de opstillingsberettigede partier til Folketingsvalg 2019 inviteres til at deltage. For at mødet kan gennemføres skal der som minimum være repræsentation fra en bred vifte af forskellige partier i det politiske spektrum. Politikerne inviteres til at sidde i et debatpanel, hvor de skal gå i dialog med hinanden og de fremmødte vanløseborgere. Valgmødet skal sætte rammerne for en levende og nuanceret politisk debat.  

Selvom datoen for Folketingsvalg 2019 ikke er meldt ud, ønskes det at starte de nødvendige forberedelser, således at lokaludvalget hurtigt kan invitere politikere og borgere til valgmødet, når folketingsvalget offentliggøres i løbet af foråret 2019. Hertil opfordres 1-2 medlemmer af lokaludvalget til at melde sig ind i ad hoc-gruppen, der planlægger valgmødet i samarbejde med formanden og sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg.

Valgmødet skal styres af en moderator og indledes med en kort præsentation af politikerne (ca. 1 min) efterfulgt af en politisk debat om to udvalgte emner. Dernæst indbydes vanløseborgere til at stille egne politiske spørgsmål til politikerne.

De to udvalgte debatemner er ikke endelig besluttet, men de bør være aktuelle, Vanløserelevante samt besidde landspolitisk karakter. Lige nu arbejder man med følgende forslag til debatemner:

  • Anlægsloft, i Vanløse har et anlægsloft bl.a. betydet, at anlægsprojekter som supercykelsti, dræning af fodboldbaner, restaurering af friluftsscenen mv. er sat i bero. 
  • Bellahøjmarken og ændring af fredning til fordel for en helårs campingplads.
  • Ghettoplanen

Valgmødet skal henvende sig bredt til vanløseborgere, og det er en målsætning, at valgmødet bliver besøgt af en mangfoldig repræsentation af vanløseborgere.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter relevante debatemner til "Valgmøde i forbindelse med Folketingsvalg 2019".

Vanløse Lokaludvalg vælger 1-2 yderligere lokaludvalgsmedlemmer til at deltage i ad hoc planlægningsgruppen for valgmødet.

Vanløse Lokaludvalg godkender projektbeskrivelse for "Valgmøde i forbindelse med Folketingsvalg 2019".

Vanløse Lokaludvalg træffer beslutning om at afsætte 18.600 kr. i 2019-puljemidler til projektet.

Økonomi

Budget

18.600 kr.

Moderator

10.000 kr.

Annonce + Facebook

4.500 kr.

Forplejning

1.000 kr.

Diverse

1.000 kr.

Lydmand

2.100 kr.

Videre proces

Ad hoc-gruppen og sekretariatet arbejder videre med gennemførslen af projektet jf. projektbeskrivelsen. 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg drøftede og godkendte de foreslåede debatemner til "Valgmøde i forbindelse med Folketingsvalg 2019"

2. Vanløse Lokaludvalg valgte Peter Haahr som deltager i planlægningsgruppen.

3. Vanløse Lokaludvalg godkendte projektbeskrivelse for "Valgmøde i forbindelse med Folketingsvalg 2019"

4. Vanløse Lokaludvalg besluttede at afsætte 18.600 kr. i 2019-puljemidler til projektet, herunder midler til flyers.

Til top