A-sag: Beslutning om projektmidler til evt. oplægsholdere ved temadrøftelser
Vanløse Lokaludvalg skal træffe beslutning om afsættelse af projektmidler til evt. oplægsholdere ved temadrøftelser.
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 5.000 kr. i 2020-puljemidler til oplægsholdere ved temadrøftelser i Lokaludvalget i 2020, og bemyndiger formanden til at træffe beslutning om brug heraf jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har til tider oplæg og efterfølgende temadrøftelse om diverse sager og problematikker, som har relevans for Vanløse og udviklingen af bydelen. Til disse drøftelser, har Lokaludvalget enkelte gange tidligere inviteret relevante oplægsholdere til at belyse et særligt tema eller en sag.
Ved flere lejligheder har Lokaludvalget haft skulle betale et mindre honorar eller som vært givet en mindre gave (vin, blomster mv.) som tak til de eksterne oplægsholdere, der ikke er tilknyttet kommunen. Ved at afsætte midler til dette, vil Lokaludvalget kunne invitere flere forskellige eksterne oplægsholdere til relevante temadrøftelser.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 5.000 kr. i 2020-puljetmidler til eventuelle oplægsholdere ved temadrøftelser, og giver formanden mandat til at træffe afgørelser om brug af puljemidler inden for den foreslåede ramme. Det betyder, at puljen kan bruges til mindre honorarer eller mindre gaver til eksterne oplægsholdere.
Økonomi
Vanløse Lokaludvalg har tidligere besluttet at fordele puljemidlerne for 2020 i hhv. Vanløsepuljen og en pulje til egne projekter. Af sidstnævnte afsættes 5.000 kr. som projektmidler til evt. oplægsholdere i forbindelse med temadrøftelser og lignende i lokaludvalgets møder.
Videre proces