Mødedato: 28.05.2009, kl. 18:30

Status på puljemidler

Status på puljemidler

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 28. maj 2009

 

 

3.      Status på puljemidler

VAN  65/2009

 

 

INDSTILLING

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg;

 

  1. at lokaludvalget tager orienteringen om status for puljemidler til efterretning

 

  1. at lokaludvalget beslutter at lægge lokaludvalgets interne projekter sammen i én pulje

 

  1. at lokaludvalget beslutter at overføre kr. 250.000 fra interne projekter til eksterne projekter og at midlerne overføres til Kulturpuljen

 

Lokaludvalgets beslutning på mødet den 28. maj;

 

1.      lokaludvalget tog orienteringen til efterretning

 

2.      lokaludvalget vedtog at lægge lokaludvalgets interne projekter sammen i én pulje

 

 

3.      lokaludvalget vedtog at overføre kr. 250.000 fra interne projekter til kulturpuljen under eksterne projekter

 

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Lokaludvalget har i 2009 i alt kr. 2.549.000 i puljemidler og lokaludvalget besluttede i oktober 2008, at midlerne skulle opdeles i 3 eksterne puljer (som alle kan søge) og 3 interne puljer (som er forbeholdt de aktiviteter, som lokaludvalgt vil gennemføre i 2009). Nedenstående oversigt, viser hvor meget der er afsat i de enkelte puljer og hvor meget der aktuelt (inden lokaludvalgets beslutninger 28. maj) er til rådighed.

 

Eksterne puljer:

                                            Budget                                Restbeløb pr. 12. maj 2009

Kulturpuljen                          kr. 349.000                           kr. 63.909

Netværkspulje                       kr. 300.000                           kr. 134.471

Dialogpuljen                          kr. 270.000                           kr. 146.650

 

I alt                                      kr. 919.000                           kr. 350.030

 

Interne puljer

Kulturpuljen                          kr. 600.000                           kr. 450.000

Netværkspuljen                     kr. 500.000                           kr. 337.097

Dialogpuljen                          kr. 530.000                           kr. 75.000

 

I alt                                      kr. 1.630.000                        kr. 862.097

 

LØSNING

 

Sekretariatet skal fremover indrapportere forbruget af puljemidler i et nyt skema, hvor lokaludvalgenes egne projekter lægges sammen i én pulje. Sekretariatet ønsker derfor, at lokaludvalgets interne projekter fremover lægges sammen i en pulje, som man kan kalde "interne projekter". Der er tale om en rent administrativ ændring.

 

I Kulturpuljen (interne projekter) er der en række projekter, som endnu ikke har fået bevilget midler fra lokaludvalget. Det forventes dog, at kulturpuljen (interne projekter) vil få brugt en stor del af de resterende midler på kr. 450.000. Det foreslås imidlertid, at der overføres kr. 50.000 fra kulturpuljen (interne projekter) til kulturpuljen (eksterne projekter).

 

I kulturpuljen (interne projekter) er der bl.a.følgende projekter, som endnu ikke har fået bevilget midler:

  • Sommerfest i Grøndal og Godthåbsvej (behandles på lokaludvalgets møde 28. maj)
  • Musik på Engen (behandles på lokaludvalgets møde 28. maj)
  • Julemarked på Vanløse Torv
  • Juletræ på Vanløse Torv
  • Kulturel konference
  • Teater i Vanløse
  • Debatteater
  • Idrætskonference

 

ØKONOMI

Hvis lokaludvalget tilslutter sig forslaget om at overføre midler fra kulturpuljen (interne midler) og netværkspuljen (interne midler) til kulturpuljen (eksterne midler), vil budget og restbeløb se således ud:

 

Eksterne puljer:

                                            Budget                                Restbeløb pr. 12. maj 2009

Kulturpuljen                          kr. 599.000                           kr. 313.909

Netværkspulje                       kr. 300.000                           kr. 134.471

Dialogpuljen                          kr. 270.000                           kr. 146.650

 

I alt                                      kr. 1.169.000                        kr. 593.030

 

Interne puljer

Kulturpuljen                          kr. 550.000                           kr. 400.000

Netværkspuljen                     kr. 300.000                           kr. 137.097

Dialogpuljen                          kr. 530.000                           kr.  75.000

 

I alt                                      kr. 1.380.000                        kr. 612.097

 

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet indarbejder de nye tal i de interne regnskaber for puljemidlerne.

 

 

 

 



 

Til top