A-sag: Beslutning om puljeansøgninger
Indstilling
Formanden indstiller på baggrund af formandskabets drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg:
- Giver afslag til ansøgningen: Vanløse Beat Dage
- Støtter med 25.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Murda twinz getdown vol. 5
- Støtter med 4.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Foredrag Hvorledes Virker Hoffet
- Støtter med 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Fokus på den grønne omstilling i Vanløse
- Støtter med 10.350 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Crossover PLAY ON PLAY
- Giver afslag til ansøgningen: Skovtur ved sangklubben Musisk Fritid
- Støtter med 2.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Tag Heksen Tilbage
- Støtter med 7.500 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: New Joy Gospel Choirs 20 års jubilæumskoncert
- Støtter med 4.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: 4. Absalon og Vanløse på den anden ende
- Støtter med 9.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Koncert m Moving Gospel
- Støtter med 12.250 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Erindringskor for personer med demens og deres pårørende.
- Giver afslag til ansøgningen: Rasmus Klump forestilling
- Giver afslag til ansøgningen: De Grå Synger
- Giver afslag til ansøgningen: Sommer Workshop – Slim
- Giver afslag til ansøgningen: Sommer Workshop – sæbebobler
- Støtter med 10.000 kr. som en underskudsgaranti til ansøgningen: Vanløse Sommerkoncert
- Giver afslag til ansøgningen: Hvad er et menneske? Identitet og fællesskab. Højskoledage for unge.
Problemstilling
Lokaludvalgene får hvert år af Borgerrepræsentationen udlagt en pulje til selvstændig varetagelse. Det er lokaludvalgets opgave at uddele og bruge puljemidlerne til aktiviteter og projekter i bydelen, der kommer bydelens borgere til gode. Opgaven er beskrevet således i Regulativet:
"Udmøntning af årlige puljemidler til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplan".
Som led i behandling af puljeansøgninger bør udvalgsmedlemmerne forud for mødet orientere sig i den udleverede håndbog, herunder Retningslinjer for Vanløsepuljen. Retningslinjer for Vanløsepuljen samt Vanløsepuljen rapport 2021 er begge vedhæftet internetdagsorden. Førstnævnte ligger også i den udleverede velkomstmappe og er lokaludvalgets gældende retningslinjer for uddeling af puljemidler. Rapport over Vanløsepuljen 2021, viser fordelingen af puljemiddelforbrug i 2021 fordelt på forskellige faktorer så som udvikling i ansøgninger og fordeling på målgruppe, geografi og emnetype.
1. Jens Back: Vanløse Beat Dage
Vanløse Beat Dage er en mini-musikfestival skabt i samarbejde mellem det lille booking agentur, Colossal og spillestedet Stairway i Vanløse. Med Vanløse Beat Dage er det ambitionen at bidrage til ”genoplivningen” af koncertmiljøet og give en forsmag på en forhåbentlig sprudlende festivalsommer for såvel musikere som publikum. Festivalen er åben for alle, men henvender sig først og fremmest til et bredt musikinteresseret og sultent publikum der har hungret efter den fulde koncertoplevelse. Der søges om 10.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet gives afslag, da projektet er afholdt før lokaludvalgets behandling og jf. Retningslinjerne for Vanløsepuljen må det ansøgte projekt som udgangspunkt ikke være afholdt, når ansøgningen behandles i lokaludvalget.
2. Andreas Funch Nielsen: Murda twinz getdown vol. 5
Murda Twinz Getdown er en frivillige drevent non profit festival, som har et fokus på hardcore punk fra ind og udland. Festivalen skal tiltrække folk fra den ældre generation af punk miljøet samt de nye unge, som oplever miljøet og musikken for første gang, hvilket gør at man får en helt speciel publikumssammensætning og stemning til selve festivalen. Ansøger forventer 300 deltager pr. dag over 2 dage. Der søges om 25.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet bevilges 25.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter i Vanløse, og at projektet indeholder medfinansiering og frivillig arbejde. Støtten gives som en underskudsgaranti
3. Seniorklubben Vanløse: Foredrag Hvorledes Virker Hoffet
Foredrag ved Christian Eugen Olsen ”Hvorledes virker hoffet". Dette foredrag er bl.a. for at ønske mange pensionister i Vanløse et godt efterår i det tegn ved Dronningens 50 års jubilæum som regent. Arrangementet er åben for alle pensionister. Arrangementet skal også biddrage med at fremme dialogen mellem enlige pensionister. Der søges om 8.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet bevilges 4.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for vanløseborgere. Den reducerede støtte begrundes med begrænsede midler tilbage i Vanløsepuljen og et ønske om øget medfinansiering (f.eks. øget egenbetaling eller støtte fra øvrige fonde). Støtten gives som en underskudsgaranti
4. Albert Astrup Christensen: Fokus på den grønne omstilling i Vanløse.
Ansøger ønsker at afholde følgende tre arrangementer på Kulturstationen med fokus på den grønne omstilling i Vanløse. Ansøger forventer, at man gennem debat, dialog, indsigt og viden kan opbygge forståelse for og formulere konkrete forslag til, på hvilken måde Vanløse og borgerne kan medvirke til at fremme den grønne omstilling og gøre kommunen klimaneutral i 2025. Projektet skal også give borgerne ideer og inspiration til, hvad de selv gøre for at blive mere grønne og måske CO2 neutrale. Der søges om 16.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet bevilges 10.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for vanløseborgere, der fremmer miljøindsatsen og en bæredygtig udvikling i bydelen. Den reducerede støtte begrundes med et ønske om øget medfinansering (f.eks. egenbetaling, entréindtægter, at deltagerne selv betaler for egen forplejning eller støtte fra øvrige fonde). Støtten gives som en underskudsgaranti
5. Crossover: Crossover PLAY ON PLAY
Ansøgeren ønsker at tilbyde gratis street basket træning og events til foreningsløse piger og drenge gennem ugentlig træning sessioner. Projektets vision er at skabe et sundt og positivt fællesskab for børn og unge gennem træning og stævner. Målgruppen er typisk mellem 10-20 år og er udenfor det etablerede foreningsliv. Der søges om 46.350 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet bevilges 10.350 kr. øremærket til udgiftsposterne "Honorar til instruktør" og "Forplejninger 23 uger", da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for vanløseborgere. Den reducerede støtte begrundes med begrænsede midler tilbage i Vanløsepuljen og et ønske om øget medfinansiering (f.eks. øget egenbetaling eller støtte fra øvrige fonde). Støtten gives som en underskudsgaranti
6. Laila Mikkelsen: Skovtur ved sangklubben Musisk Fritid
Foreningen ønsker at afholde en åben skovtur, hvor der synges og hygges. Det er ikke kun foreningens medlemmer, der inviteres, men alle som ønsker at deltage (målgruppen er pensionister). På skovturen spises der også frokost sammen. Med arrangementet ønsker man at styrke det sociale samvær for pensionister. Corona har isoleret ældre mennesker, så nu vil man mødes igen. Der søges om 5.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med, at størstedelen af underskudsbevillingen vil gå til betaling af deltagernes frokost, hvorfor man ønsker en højere medfinansiering enten fra foreningen eller de deltagende i skovturen.
7. Julie Ottosen: Tag Heksen Tilbage
Tag Heksen Tilbage er en workshop-serie delt op i 4 aftener med 4 temaer, som kommer rundt om heksen som historisk figur, hvordan heksen stadig er aktuel i dag og konkrete læringsprocesser i brug af naturen i medicinske og dekorative sammenhænge. De fire workshops henvender sig til både historie- og naturinteresserede og mennesker, som er interesserede i kreative håndværksformer. Der søges om 2.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet bevilges 2.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for vanløseborgere. Støtten gives som en underskudsgaranti
8. Kathrine Juhl Krydsfeldt: New Joy Gospel Choirs 20 års jubilæumskoncert
New Joy Choir fyldte 20 år i 2021 og havde planlagt en jubilæums/julekoncert d 19/12-2021, men måtte desværre aflyse pga. corona-restriktioner. Nu prøver koret igen med en jubilæumskoncert med nyt repertoir. Intentionen med afholdelse af denne koncert er at fejre New Joy´s mangeårige virke som en aktiv aktør i Vanløses lokalsamfund. Der søges om 10.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet bevilges 7.500 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for vanløseborgere. Den reducerede støtte begrundes med begrænsede midler tilbage i Vanløsepuljen og et ønske om øget medfinansiering (f.eks. egenbetaling, entréindtægter eller støtte fra øvrige fonde). Støtten gives som en underskudsgaranti
9. Signe D. Svendsen:4. Absalon og Vanløse på den anden ende
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet bevilges 4.000 kr. øremærket til udgiftsposterne "50 Rafter", "50 Knobbånd", "50 dds mug", da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for vanløseborgere. Den reducerede støtte begrundes med begrænsede midler tilbage i Vanløsepuljen og et ønske om øget medfinansiering. Støtten gives som en underskudsgaranti
10. Karen Annette Lund: Koncert m Moving Gospel
Ansøgeren er et gospelkor, der holder til i Hyltebjerg Kirke, som søger midler til afholdelse af en offentlig sommerkoncert med band og solist. Ansøgeren regner med, at der vil komme 100– 300 publikummer til koncerten. Ansøgerens store ønske er, at mange flere vil opdage glæden ved at synge gospel. Der søges om 16.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet bevilges 9.000 kr. øremærket til udgiftsposterne "Koncert dirigent", "Koncert band" og "Koncert solist", da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for vanløseborgere. Den reducerede støtte begrundes med begrænsede midler tilbage i Vanløsepuljen og et ønske om øget medfinansiering (f.eks. egenbetaling, entréindtægter, eller støtte fra øvrige fonde). Støtten gives som en underskudsgaranti
11. Vanløse Synger v/ Sangkraftcentret Storbyen Synger: Erindringskor for personer med demens og deres pårørende.
Ansøgeren ønsker at afholde 10 x koraftener ( á 2 timer) med fællessang for personer med demens og deres pårørende. Erindringskor benytter minder fra tidligere sangoplevelser sammen med systematisk musikvalg, der skaber genkendelige og gode minder fra børne– og ungdomsårenes sangtraditioner. Sang giver gode oplevelser, ilt til hjernen og en mulighed for at være sammen med andre. Ansøgeren ønsker med sang at give alle med demens et frirum fra sygdommen. Der søges om 31.500 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet bevilges 12.500 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for vanløseborgere. Den reducerede støtte begrundes med begrænsede midler tilbage i Vanløsepuljen og et ønske om øget medfinansiering (f.eks. egenbetaling, entréindtægter eller støtte fra øvrige fonde). Kan ansøgeren ikke finde den nødvendige økonomi til at gennemføre projektet som beskrevet, er lokaludvalget åben over for, at ansøgeren gennemfører minimum 5 af koraftener. Støtten gives som en underskudsgaranti
12. Showagent: Rasmus Klump forestilling
Ansøgningen dækker over en Rasmus Klump forestilling "Historien om Rasmus Klump og det store pandekagemysterium". Børnene hjælper med at løse et mysterium, og undervejs kan børn og voksne bl.a. synge med på pandekagesangen og danse med, når Rasmus Klump og den altid velklædte Pingo går på scenen. Rasmus Klump og Pingo går på biblioteket efter forestillingen. Der søges om 21.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med et ønske om øget medfinansiering og frivilligt arbejde.
13. Satellit Teatret: De Grå Synger
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med et ønske om øget medfinansiering og frivilligt arbejde.
14. Showagent: Sommer Workshop – Slim
Slim workshoppens formål er at give børnene en kreativ oplevelse, hvor ansøgeren sætter fokus på miljøet. Børnene får mulighed for at lave deres eget bionedbrydelig slim. Efterfølgende må børnene tage slimen med hjem. Formålet er at skærpe børns interesse for kemi på en sjov måde. Målgruppen er sommerferiebørn i alderen fra 5 til 12 år. Der søges om 30.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med et ønske om øget medfinansiering og frivilligt arbejde.
15. Showagent: Sommer Workshop – sæbebobler
Med Svampe Bob Sæbeboble værksted træder du ind i Svampebobs univers, hvor der laves sæbebobler i alle størrelser. Workshoppen består af en lille indhegning og tre borde med sæbeboble udstyr til fri leg. Aktiviteten foregår i sommerferien, og målgruppen er børn fra 5 til 12 år. Der søges om 30.000 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med et ønske om øget medfinansiering og frivilligt arbejde.
16. NS Koncertforening: Vanløse Sommerkoncert
Ansøgeren ønsker at samle Vanløseborgere og fejre sommeren i Vanløse med en festlig sommerkoncert. Sommerkoncerten er for alle generationer og byder på et varieret program af klassiske toner, skønne sommer-melodier, solistindslag, og fællessang. Koncerten er åben for alle, og ansøgeren forventer 175 publikummer. Der søges om 19.500 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet bevilges 10.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for vanløseborgere. Den reducerede støtte begrundes med begrænsede midler tilbage i Vanløsepuljen og et ønske om øget medfinansiering (f.eks. egenbetaling, entréindtægter, eller støtte fra øvrige fonde). Støtten gives som en underskudsgaranti
16. Sarah Bach la Cour: Hvad er et menneske? Identitet og fællesskab. Højskoledage for unge.
Københavns Højskoleforening og Hyltebjerg Kirke har i samarbejde fået ideen til Højskoledage for unge. Vanløse huser mange unge under uddannelse. Mange af dem er interesseret i tro og åndelighed, men de mangler et sted i Vanløse, hvor de kan møde jævnaldrende. Det er ansøgerens ønske med Højskoledagene at skabe et rum med nysgerrighed og undren, der kulturelt og sprogligt møder de unge, der hvor de er. Helt grundlæggende handler det om at høre til i en bydel og i en kulturarv med fællesspisning, fællesskab og fællessang. Der søges om 51.500 kr.
Formandsskabets indstilling og begrundelse: Formandsskabet indstiller, at projektet gives afslag. Afslaget begrundes med begrænsede midler tilbage i Vanløsepuljen samt for høje udgifter til honorar.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter projekterne og formandsskabets indstillinger samt træffer beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen.
Økonomi
Der er 179.675 kr. tilbage i Vanløsepuljen
Der søges samlet om 349.000 kr.
Der indstilles for 94.100 kr.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen: Vanløse Beat Dage, jf. indstillingen.
2. Vanløse Lokaludvalg stemte om afslag til puljeansøgningen: Murda twinz getdown vol. 5
For: 10 stemmer
Imod: 8 stemmer
Undlod: 1 stemme
Vanløse Lokaludvalg besluttede, efter afstemning, at give afslag til puljeansøgning: Murda twinz getdown vol. 5
3. Hans Thomsen erklærede sig inhabil og var ikke til stede under sagens behandling.
Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 4.000 kr. i 2022-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: Foredrag Hvorledes Virker Hoffet
4. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2022-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: Fokus på den grønne omstilling i Vanløse
5. Vanløse Lokaludvalg besluttede at godkende ændringsforslag til at bevilge 20.000 kr. i 2022-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: Crossover PLAY ON PLAY
6. Vanløse Lokaludvalg besluttede at godkende ændringsforslag til at bevilge 1.000 kr. til pianist i 2022-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: Skovtur ved sangklubben Musisk Fritid
7. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 2.000 kr. i 2022-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: Tag heksen tilbage
8. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 7.500 kr. i 2022-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: New Joy Gospel Choirs 20 års jubilæumskoncert
9. Vanløse Lokaludvalg stemte om afslag til puljeansøgning: 4. Absalon og Vanløse på den anden ende
For: 2 stemmer
Imod: 17 stemmer
Undlod: 0 stemmer
Vanløse Lokaludvalg stemte om ændringsforslag til bevilling af 1.000 kr. til puljeansøgning: 4. Absalon og Vanløse på den anden ende
For: 17 stemmer
Imod: 3 stemmer
Undlod: 0 stemmer
Vanløse Lokaludvalg besluttede efter afstemning at bevilge 1.000 kr. i 2022-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: 4. Absalon og Vanløse på den anden ende
10. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 9.000 kr. i 2022-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: Koncert m Moving Gospel
11. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 12.250 kr. i 2022-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: Erindringskor for personer med demens og deres pårørende
12. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen: Rasmus Klump forestilling, jf. indstillingen
13. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen: De Grå Synger, jf. indstillingen.
14. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen: Sommer Workshop - Slim, jf. indstillingen.
15. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen: Sommer Workshop - sæbebobler, jf. indstillingen.
16. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2022-puljemidler som underskudsgaranti til puljeansøgning: Vanløse Sommerkoncert
17. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag til ansøgningen: Hvad er et menneske? Identitet og fællesskab. Højskoledage for unge, jf. indstillingen.
Protokolbemærkning:
Bent Christensen bad om at få ført til protokols, at man i forbindelse med behandling af puljeansøgninger generelt, anbefaler at man som medlem ved forberedelse til møderne meddeler spørgsmål og kommentarer på forhånd til sekretariatet og puljegruppen, for at forbedre mødeafviklingen.
Protokolbemærkning:
Niels Christian Juul bad om at få ført til protokols, at sekretariatet opfordres til fremover at sørge for at de medlemmer, som har brug for materialet på papir, har adgang til materialet i god nok tid til, at der er tid til at sætte sig ind i materialet og få supplerende oplysninger i dialog med sekretariatet/puljegruppen.