Mødedato: 28.03.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Medlemsforslag vedr. formandskabs/tovholdermøder

Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til medlemsforslag vedr. fælles formandskabs/tovholder forberedelse af lokaludvalgets dagsorden.

Indstilling

Det foreslås,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter af arbejdsgruppernes tovholdere deltager i forberedelsen af  lokaludvalgs møderne sammen med formandsskabet

Foreslået af Peter Haahr, medlem af Vanløse Lokaludvalg

 

Forslag og Motivation

Det foreslås, at tovholderne fra arbejdsgrupperne deltager i forberedelsen af  lokaludvalgs møderne sammen med formandsskabet.

Formålet er at sikre lokaludvalgsmøderne forberedes bedst muligt, herunder koordinering mellem arbejdsgrupperne og tilrettelæggelse af drøftelserne i lokaludvalgsmøderne.

Man kunne f.eks. lave et tovholder/formandskabsmøde, koordinationsmøde, ca. 14 dage inden lokaludvalgsmøderne, hvor man drøfter både sager på dagsordnen og kommende sager i forhold til de drøftelser lokaludvalget har haft om mødeafvikling.

Man kunne f.eks. lave en prøveperiode frem til august, hvor lokaludvalget også skal evaluere mødeafviklingen med a- og b-sager samt tidsplan for møderne.

Det er noget lokaludvalget har praktiseret før, med succes, og efter at vi har delt dagsordenen op i a + b  punkter er det vigtigt at møderne er ordentligt forberedt.

Peter Haahr

 

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg godkendte forslag om fælles formandskabs/tovholdermøder til bl.a. forberedelse af dagsorden til de ordinære møder.
Det er vigtigt, at arbejdsgrupperne fortsat forbereder sagerne til lokaludvalgets dagsordner og melder ind hvorvidt de tænkes at være A- eller B-sager.
Til top