A-sag: Drøftelse og beslutning vedr. fremtidig anlæg af kunstgræsbane i Vanløse
Tidligere beslutninger
På lokaludvalgets ordinære møde den 28. februar 2019 blev følgende besluttet:
Vanløse Lokaludvalg tog oplæg og drøftelse vedr. kunstgræs til efterretning og bad arbejdsgruppen for Natur og Miljø om at komme med et oplæg/forslag til næste møde om hvordan man evt. kan arbejde videre med problemstillingen.
Læs beslutningen her: https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/28022019/edoc-agenda/da553c24-8e7e-4921-a744-058af80556e1/5f5886df-1203-4bbe-9299-72445b370311
Indstilling
Formanden indstiller,
-
At Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter arbejdsgruppen for Natur- og Miljøs forslag til, hvordan man kan arbejde videre med problemstillingen vedr. anlæg af en fremtidig kunstgræsbane i Vanløse med udgangspunkt i oplæg om kunstgræs på lokaludvalgets ordinære møde den 28. februar.
-
At Vanløse Lokaludvalg drøfter, hvorvidt lokaludvalget kan pålægge arbejdsgrupper at løfte arbejdsopgaver.
Problemstilling
På lokaludvalgsmødet den 28. februar 2019 var der oplæg om kunstgræs ved Anne Mette Dahl Jensen, seniorrådgiver i græs fra Københavns Universitet og Sten Feldberg Rasmussen, teamleder for det grønne område i KFF´s Ejendomsservice.
Lokaludvalget tog oplægget og den efterfølgende drøftelse til efterretning og bad arbejdsgruppen for Natur og Miljø om at komme med et oplæg/forslag til næste møde om, hvordan man evt. kan arbejde videre med problemstillingen.Arbejdsgruppen har drøftet det på sit møde den 11. marts og gruppens anbefaling er, at når forvaltningen beslutter et nyt tidspunkt for anlæggelse af kunstgræsbane i Vanløse, bør Vanløse Lokaludvalg opfordre forvaltningen til at følge Miljøstyrelsens anbefalinger.
Derudover var der i gruppen udbredt enighed om, at lokaludvalget hverken kan eller bør pålægge en arbejdsgruppe en opgave, men at lokaludvalget nærmere kan opfordre en arbejdsgruppe til at kigge nærmere på eller løfte en given opgave. Arbejdsgruppen anmoder desuden om, at en eventuel forslagsstiller deltager aktivt i drøftelsen eller behandlingen af et givent emne i enten en ad hoc-gruppe eller en arbejdsgruppe, bl.a. med det formål at sikre ejerskab til emnet.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter forslag til, hvordan man kan arbejde videre med problemstillingen vedr. anlæg af en fremtidig kunstgræsbane i Vanløse.
Vanløse Lokaludvalg drøfter, hvorvidt lokaludvalget kan pålægge arbejdsgrupper at løfte opgaver.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
Sekretariatet melder lokaludvalgets opfordring ind til forvaltningen, når det bliver relevant.
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at rette henvendelse til forvaltningen, når det bliver aktuelt med anlæggelse af kunstgræsbane i Vanløse og anbefale, at man følger Miljøstyrelsens anbefalinger.
2. Vanløse Lokaludvalg drøftede den fælles koordinering og samarbejde mellem lokaludvalg og arbejdsgrupper.