Mødedato: 28.02.2019, kl. 18:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Beslutning om projekt Oplysningskampagne til hundeejere

Vanløse Lokaludvalg skal træffe beslutning om projekt Oplysningskampagne til hundeejere.

Tidligere beslutninger

På lokaludvalgets ordinære møde den 24. maj 2018 blev det besluttet at bevilge 2.000 kr. til en tryksag ifm. med en kampagne til hundeejere i samarbejde med TMF.

Se beslutningen her: https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/24052018/edoc-agenda/4d93cc29-9cba-4a93-9a5c-cc361bb55637/ad69727f-2e80-484b-915d-5339a25a3d13

 

Indstilling

Formanden indstiller; 

1. At Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 3.200 kr. i 2019-puljemidler til projekt Oplysningskampagne til hundeejere.

Problemstilling

I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken blev hundefritløbsområder og kampagne om hundeejeres adfærd, herunder flyers til uddeling til hundeejere, drøftet og beskrevet. I foråret 2018 fik Vanløse Lokaludvalg i samarbejde med TMF udarbejdet og trykt et postkort som led i en kampagne ifm. hundeejeres brug af de grønne områder.

TMF har taget kontakt til Vanløse Lokaludvalg mhp. et samarbejde om endnu en oplysningskampagne rettet mod hundeejerne - særligt på Damhusengen.

Tanken er, at der i forbindelse med vibernes kommende ynglesæson skal annonceres i avisen og på en udendørs opslagstavle på gartnerhuset på Damhusengen, hvor mange hundeejere kommer og giver deres hunde vand.

De senere år er viben begyndt at yngle på engen, og det ønskes, at viben bevares som ynglefugl på engen. Det er derfor vigtigt, at adgang til det centrale vådområde begrænses i yngleperioden fra marts til juli, hvorfor der bliver sat midlertidige større skilte op i fuglenes ynglesæson.

På nuværende tidspunkt findes der to hundefritløbsområder på Damhusengen og et i Krogebjergparken syd. Det ene på Damhusengen er dog blevet indskrænket ifm. den nyligt udarbejdede udviklingsplan. Afgrænsningen tager hensyn til, at der er et biologisk værdifuldt område centralt på engen, samt at der sikres en god afstand til legepladser med børn, som kan være bange for hunde.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om at afsætte 3.200 kr. i 2019-puljemidler til projekt Oplysningskampagne til hundeejere.

Økonomi

Budget:

1/4 sides annonce

2.200 kr.

Plade til ophæng

700 kr.

Diverse

300 kr.

I alt

3.200 kr.

Videre proces

Sekretariatet koordinerer processen med TMF.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top