Mødedato: 28.02.2019, kl. 18:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
Borgernes tid
Under dette punkt har alle taleret. Borgerne kan frit møde frem og komme med indspark til Vanløse Lokaludvalg, bede lokaludvalget om hjælp til en sag, spørge til råds, kritisere en lokaludvalgsbeslutning osv.
Beslutning
To borgere havde kommentarer til temadrøftelsen om miljøudfordringer i forbindelse kunstgræsbaner, punkt 3 på den udsendte dagsorden og mente, man skulle være meget opmærksom på de miljømæssige udfordringer.
To borgere havde kommentarer vedr. det fremsatte lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S og var kritiske i forhold til, at loven bl.a. vil indebære en ændring i fredningen af Bellahøjmarken, punkt 9 på den udsendte dagsorden.
En borger havde kommentarer vedr. trafik på Randbølvej og processen med at få rettet op på den måde, trafikken afvikles i området.