Mødedato: 28.01.2021, kl. 18:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Meddelelser

Se alle bilag

Tidsfrister for internetrefusion
Frist for tilmelding til refusion af dokumenterede udgifter for internet er den 1. marts 2021 og den 10. december 2021 er deadline for indlevering af dokumentation. Der kan maksimalt udbetales 2.100 kr. i 2021.

Svar på Vanløse Lokaludvalgs høringssvar vedr. tilpasning af lokaludvalg
Økonomiforvaltningen har svaret Vanløse Lokaludvalg i forhold til udvalgets bemærkninger vedr. forslag om Tilpasning af Lokaludvalg. Svaret er vedhæftet som bilag. 

Kommunens mulighed for hastighedsbegrænsning og vejændringer
Vanløse Lokaludvalg har spurgt Teknik og Miljøforvaltningen om status på drøftelser med Transportministeriet vedr. kommunens muligheder for at regulere trafikken på trods af politiests evt. vurdering. Forvaltningen har bl.a. svaret at der i oktober 2020 blev der afholdt en eksperthøring i Transportministeriet, der skulle belyse mulighederne for at give kommunerne lempeligere regler for etablering af lokale hastighedsgrænser, resultatet er ikke offentliggjort, men ministeriet har oplyst, at der arbejdes på at justere bekendtgørelsen om lokale hastighedsgrænser.

Vanløse Lokaludvalg har tidligere henvendt sig med ønsket om lavere hastighedsgrænse på Jyllingevej. Det er fortsat forvaltningens faglige vurdering, i lighed med politiets, at vejen kræver en ombygning, hvis hastighedsgrænsen skal sænkes til 50 km/t. Der blev udarbejdet et budgetnotat herom til Budget  2021. Budgetnotatet indgik ikke i aftalen om Budget 2021.

Repair Café Vanløse er sat i bero
På grund af den nuværende situation med Covid-19 er Repair Café Vanløse sat i bero indtil det igen bliver muligt at afvikle Repair Café Vanløse. Locals Kaffebar er i gang med at flytte til nye lokaler og derfor vil Repair Café Vanløse starte i de nye lokaler på Jernbane Allé nr. 52, når genåbning og restriktioner muliggør det. 

Afholdelse af unge- og tryghedsmøde i februar/marts 
Arbejdsgruppen for Børn og Unge har planer om at invitere unge- og tryghedsnetværket til et digitalt unge- og tryghedsmøde om fritidsjobs og unge i februar/marts. Til unge- og tryghedsmødet vil Fritidsjobindsatsen fortælle om deres arbejde, hvor der efterfølgende vil være mulighed for dialog. Der er ikke fastsat en dato for unge- og tryghedsmødet endnu. Hvis du ønsker at høre nærmere om tidspunkt og dato for unge- og tryghedsmødet kan du skrive til sekretariatet. 

Orientering om puljeansøgninger
De bevilgede puljeansøgninger Cirkus Paniks Vinterferieforestillinger 2021 og Fastelavnsoptog i Vanløse 2021 skulle begge have fundet sted i februar, men pga. Corona-restriktioner udskydes de til senere på foråret. 

Vanløsepuljen havde ansøgningsfrist den 18. januar 2021, og lokaludvalget har modtaget 15 puljeansøgninger. Ansøgningerne behandles på lokaludvalgets ordinære møde i februar. 

Graffiti på containere og bygninger på Asfalten
Gadegalleriet på Asfalten, Klitmøllervej 16 er en væg, hvor alle har mulighed at lave graffiti helt lovligt. Gentagne gange er der dog blevet malet med graffiti på containere og bygninger på Asfalten, hvilket ikke har været hensigten. Kultur- og Fritidsforvaltningen har planer om at invitere til et møde om, hvordan graffiti på andet end selve graffitivæggen fremover kan undgås.  

Formandskabsmøde med besøg fra Lone Billehøj og Mads Kamp Hansen
I forlængelse af tidligere møde med KFF-borgmester Franciska Rosenkilde og de løbende møder i kontaktgruppen for Kulturstationen, vil Mads Kamp Hansen (KFF) deltage i det næste møde i kontaktgruppen, for at drøfte vedligehold og drift af Kulturstationen, herunder bl.a. åbenlyse mangler og nedslidt materiel/indbo mv. Kontaktgruppen består af chef for Kultur V Lone Billehøj, formand for Vanløse Lokaludvalg, Bent Christensen og lokaludvalgsmedlemmer Per Stengade og Peter Haahr.

 Sikker skolevej undersøgelse
Teknik og Miljøforvaltningen har i samarbejde med Børne og Ungdomsforvaltningen og gennemført en bydækkende undersøgelse på alle skoler, offentlige og private, om børns vej til og fra skole og fritidsaktiviteter. Fra Vanløse har 750 forældre besvaret spørgeskemaundersøgelsen, det er fjerde flest af alle bydele. Det er primært forældre til børn i 0.-3. klasse der har besvaret skemaet, men alle har haft muligheden, herunder også elever fra 6.-9- klasse. Forvaltningen er fortsat i gang med at analysere resultaterne, men forventer at sende undersøgelsen ud til lokaludvalgene for yderligere kvalificering i midten af februar med forventet tilbagemelding til forvaltningen inden udgangen af marts. Forvaltningen havde planlagt en workshop for de enkelte lokaludvalg, men i forbindelse med hjemsendelse af medarbejdere pga. fare for corona-virus smitte, vil det næppe kunne gennemføres, men kan evt. inviteres til deltagelse i et arbejdsgruppemøde som alternativ.

Trafiksikkerhed i Katrinedalskvarteret
Arbejdsgruppen for Trafik og Plan arbejder fortsat på at afholde et interessent møde om trafikforholdene i Katrinedalskvarteret. Pt. afventer vi tilbagemelding fra forvaltningen vedr. mulige datoer på hvornår de kan stille op/deltage i et formentlig virtuelt møde. 

Trafik og Plan arbejdsgruppen har behandlet 3 borgerhenvendelser. 
1. Vedr. farlig trafik og manglende nattesøvn pga. ræs. Sendes videre til politi med forslag om fokus på området, herunder f.eks. opsættelse af stærekasse. Sendes til TMF vedr. problemer i krydset Godthåbsvej, Sallingvej, Hulgårdsvej.

2. Vedr. skolevej til Damhusengens skole. Sendes til TMF, både sikre skoleveje og vejafdelingen der sidder med de farlige kryds.
3. Vedr. høje huse i Vanløse (Ålekistevej). Sendes videre som forespørgsel til byggesagsafdelingen/forvaltningen for at få sagen yderligere oplyst.

Farvel til Clara og velkommen tilbage fra barsel til Sif
Vanløse Lokaludvalgs sekretariat siger farvel til barselsvikar Clara Drowe Andreassen og velkommen tilbage til Sif Eiken Nielsen som kommunikations- og projektmedarbejder.

Deadline for indmelding af dagsordenspunkter til næste LU-møde
Deadline for indmelding af punkter til lokaludvalgsmødet den 25. februar 2021 er mandag den 8. februar 2021 pga. vinterferie.

 

NYE MEDDELELSER:

Indertoften II
Flemming Fenger har orienteret om, at de sidste oplysninger vedr. hans byggesag er ved at være på plads, således at forvaltningen kan påbegynde behandlingen af det store byggeprojekt på Indertoften II, også kendt som Brugsengrunden.

Borgerhenvendelse
Lokaludvalget har modtaget en borgerhenvendelse via Facebook med 3 forskellige forslag i forhold til hhv. fuglefodring, overgang ved Kronen og udstilling på Vanløse Torv. De tre forslag vil blive taget op i de respektive arbejdsgrupper.

 

 

 

Til top