Mødedato: 28.01.2021, kl. 18:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

A-sag: Orientering om fejring af Bellahøj Friluftsscene

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om fejring af Bellahøj Friluftsscene til efterretning

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om fejring af Bellahøj Friluftsscene til efterretning.

Problemstilling

Hen over sommeren 2020 fik Bellahøj Friluftsscene et markant løft, og den kan igen tages i brug og danne ramme om kulturelle aktiviteter såsom koncerter, teaterstykker og opera.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Kultur N har taget initiativ til at fejre og markere den nye scene med et par festlige dage i juni, der viser friluftsscenens potentiale til hele Københavns befolkning. Udover Vanløse Lokaludvalg inviteres også Bispebjerg Lokaludvalg, Bellahøj Husene og Teknik- og Miljøforvaltningen. 

Et opstartsmøde blev afholdt den 3. december 2020, hvor Niels Christian deltog fra Vanløse Lokaludvalg. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har efterfølgende indkaldt til et nyt planlægningsmøde den 27. januar, hvor man vil drøfte og tilpasse et oplæg på fejringen af Bellahøj Friluftsscene, som Kultur N har udarbejdet. Oplægget er vedlagt som bilag. På Vanløse Lokaludvalgsmøde i februar skal lokaludvalget tage stilling til det endelige oplæg og herunder afsættelse midler til arrangementets gennemførelse. 

Niels Christian har meddelt i lokaludvalgets Kultur- og Fritidsarbejdsgruppe, at han ikke kan deltage i den videre planlægning. Fremover vil Freddy Christensen deltage i planlægningsmøderne. Hvis der er andre fra Vanløse Lokaludvalg interesseret i at deltage i planlægningsarbejdet, så kontakt venligst sekretariatet hurtigst muligt. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering om fejring af Bellahøj Friluftsscene til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Vanløse Lokaludvalg vil på sit møde i februar tage stilling til det endelig oplæg for fejring af Bellahøj Friluftscene og herunder afsættelse af egne puljemidler til dets gennemførelse. 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering om fejring af Bellahøj Friluftsscene til efterretning.
Til top