Mødedato: 28.01.2021, kl. 18:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

A-sag: Orientering om skøjtebane på Genforeningspladsen

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om skøjtebane på Genforeningspladsen til efterretning

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om skøjtebane på Genforeningspladsen til efterretning.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg er blevet kontaktet af Kultur- og Fritidsforvaltningen vedr. udarbejdelse af et budgetnotat på ny skøjtebane (en sæsonudlagt 400 meter rundløbsskøjtebane) på Genforeningspladsen. Budgetnotatet skal skal indgå i forhandlingerne om Overførselssagen 2020/2021. Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder på en realisering af en bane til skøjtesæson 2021/2022.

Til udarbejdelse af budgetnotatet er forvaltningen interesseret i at vide, hvorvidt lokaludvalget har bemærkninger eller relevante opmærksomhedspunkter i forhold til etableringen af den nye skøjtebane. Kultur- og Fritidsforvaltningens henvendelse er blevet behandlet i lokaludvalgets arbejdsgrupper Kultur og Fritid samt Trafik og Plan.

Arbejdsgruppen for Kultur og Fritid ser gerne, at skøjtebanen udover anvendelse til eliteidræt, også kan være tilgængelig for de lokale beboere og skøjteinteresserede. Trafik og Plan har ingen bemærkninger. 
Forvaltningen bemærker, at skøjtebanen bliver tilgængelig for offentligheden, men naboerne bliver først orienteret om projektet, såfremt der afsættes midler til en anlægsbevilling.

Vedlagt som bilag er budgetnotatet for en planlægningsbevilling af den nye skøjtebane, som Borgerrepræsentationen afsatte midler til i Budgetaftalen 2021.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering om skøjtebane på Genforeningspladsen til efterretning

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering om skøjtebane på Genforeningspladsen til efterretning.
Til top