Mødedato: 27.10.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Status på puljemidler og beslutning om at samle resterende midler i en pulje

Se alle bilag
Lokaludvalget orienteres om status på forbrug af puljemidler og beslutter at samle alle resterende midler i Vanløsepuljen.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg har i 2016 et samlet puljebudget på 1.466.000 kr. På lokaludvalgets ordinære møde i december 2015 besluttede lokaludvalget at fordele puljebudgettet i hhv. en Vanløsepulje, som foreninger, borgere m.v. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen og/eller bydelens borgere, og i en pulje til egne projekter, hvor lokaludvalget er ansvarligt for projektet.

Lokaludvalget traf på det ordinære møde i juni beslutning om en ny fordeling af puljemidlerne, som derfor ser ud som følger: 951.000 kr. i Vanløsepuljen og 515.000 i egne projekter.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2016 til efterretning.

     

  2. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at samle alle resterende midler i Vanløsepuljen

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2016 et samlet puljebudget på 1.466.000 kt. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen ud fra bydelens befolkningstal.

For at give lokaludvalget et løbende overblik over budget, forbrug og disponering af puljemidler, fremlægges der på hvert ordinære møde en status over forbruget.

For overskuelighedens skyld samles de resterende midler i Vanløsepuljen.

Løsning

  1. Lokaludvalget tager orienteringen vedr. status på puljemidler til efterretning.
  2. Lokaludvalget beslutter at samle resterende midler i Vanløsepuljen.

Økonomi

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen

951.000,00

923.561

27.439

Egne projekter

515.000,00

468.597

46.403

 

Samlet beløb tilbage til disposition: 73.842 kr.

Til dagens møde er der 12 ansøgninger, der tilsammen ansøger om 345.129 kr. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge Puljegruppens indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 71.229,64 kr. hvilket giver 2.612,36 kr. tilbage til disposition.

Det forventes, at der kommer nogle midler tilbage, i forbindelse med at projekters regnskaber bliver lukket, interne som eksterne. Vanløse Lokaludvalg har endnu en ansøgningsrunde tilbage med ansøgningsfrist den 15. november og behandling og beslutning på det ordinære møde i december.

Videre proces

Sekretariatet underretter puljeansøgerne om lokaludvalgets beslutninger.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top