Mødedato: 27.10.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Drøftelse af trafikale udfordringer på Godthåbsvej og beslutning om den videre proces

Lokaludvalget drøfter trafikale udfordringer på Godthåbsvej og beslutter, hvordan de vil arbejde med problematikken.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At Vanløse Lokaludvalg drøfter de trafikale udfordringer på Godthåbsvej.

  2. At Vanløse Lokaludvalg beslutter, hvordan de vil arbejde med problematikken fremadrettet.

Problemstilling

Trafikken på Godthåbsvej er kraftigt forøget i myldretiden det seneste år. Forklaringen på, hvorfor den er det, er ukendt. Problemet er det samme, som mange andre steder i byen, hvor der kun er en ensporet gade. En forklaring kunne være, at der kun er grønt lys i kort tid i krydset Godthåbsvej/Sallingvej, hvor der er mange venstresvingende bilister. Der sker en del ulykker i krydset, og Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at kigge på tiltag, der forbedrer trafiksikkerheden. For mere information om trafiksikkerhedsprojektet, se dagsordenspunkt 12 fra lokaludvalgets ordinære møde den 15. september 2016:

http://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/15092016/edoc-agenda/f0691a93-9760-4c1b-836c-e15111682cbc/9960e427-7f8b-4ea7-b6ea-06539e51733a

Hvorvidt etablering af et nyt supermarked og ungdomsboliger på Godthåbsvej 205-207 og Frederiksgårds Allé 1, har afstedkommet mere trafik på Godthåbsvej vides ikke, men i forbindelse med høringen af lokalplanen (Lokalplan 502: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/godth-bsvej-lokalplan-502-0) bemærkede lokaludvalget, at der i forbindelse med trafiksanering af Godthåbsvej var fokus på fremkommelighed for busser og den øvrige trafik, hvilket skulle indtænkes i forhold til tilkørselsforholdene for butiksarealet. Lokaludvalgets høringssvar kan findes på høringsportalen Bliv Hørt: http://www.blivhoert.kk.dk/svar/5905

Løsning

Lokaludvalget drøfter problematikken, og hvilke løsningsmuligheder der er.

Lokaludvalget beslutter, hvordan de vil arbejde med problematikken fremadrettet.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Besluttes på mødet.

/Bent Christensen

Beslutning

Lokaludvalget drøftede problematikken og besluttede, at Trafik- og Plangruppen arbejder videre med sagen og laver udkast til en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. mulighederne for at få udarbejdet en trafikmåling.
Til top