Mødedato: 27.10.2016, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Drøftelse og beslutning om besvarelse vedr. borgerhenvendelser omkr. busdriften på Ålekistevej

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter svar vedr. henvendelser omkr. busdriften på Ålekistevej.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter besvarelser vedr. borgerhenvendelserne omkr. busdriften på Ålekistevej.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget to henvendelser vedr. busbetjeningen.

Den ene henvendelse drejer sig om, at linje 10 med fordel kunne blive til en A-bus, der kører til Vanløse Station, samt at det er en udfordring, at der er en halv time mellem busserne om aftenen, og at det medfører, at man ofte tager en bil i stedet for offentlig transport.

Den anden henvendelse er et ønske, om at linje 31 forlænges, så den kører helt til Slotsherrensvej (ad Ålekistevej), således at betjeningen i den ende bliver bedre, idet linje 12 og 22 ofte kører oven i hinanden på deres sammenlagte 5 afgange i timen. Om aftenen og på helligdage kører der kun busser én gang i timen. Når man er dårligt gående, kan det være for langt at gå helt ned til Jyllingevej, hvor der er mange busser at vælge i mellem.

Begge henvendelser er afsendt inden budgetforliget for budget 2017, hvor der er afsat midler til at ændre ruteføringen for hhv. linje 22 og 31, som ønsket af lokaludvalget.

Begge henvendelser ligger som bilag.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og besvarer henvendelserne.

Forslag til besvarelse:

”Lokaludvalget har igennem de seneste år haft stort fokus på at få den bedst mulige busbetjening i Vanløse. Der har bl.a. været afholdt borgermøde om emnet. Derfor ses det  som en succes, at buslinje 22 og 31 nu ændres i 2017.

Vanløse Lokaludvalg er af den opfattelse, at linje 10 og linje 22 udgør et fint alternativ til en A-bus, og at busfrekvensen afspejler et rimeligt forhold mellem antallet af passagerer og de omkostninger, der er for Københavns Kommune ved at drive busser.”

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet orienterer borgerne om lokaludvalgets beslutning.

 
/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top