Beslutning om Kontaktudvalg med Vanløse Kulturstation
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg modtog orientering vedr. Kulturstationen Vanløse og dens organisering i Kultur V, fra Lars Becher, leder af Kulturstationen, på sidste ordinære møde den 16. august 2018:
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at nedsætte et kontaktudvalg til Kulturstationen Vanløses ledelse.
2. at Vanløse Lokaludvalg vælger lokaludvalgets formandskab og en til to andre medlemmer til kontaktudvalget.
Problemstilling
Kulturstationen Vanløse har været en del af en større administrativ omlægning i Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor Kulturstationen Vanløse er flyttet fra områdecenter Kultur Nord til Kultur Vest, og i den forbindelse har Kulturstationen Vanløse fået ny ledelse.
Vanløse Lokaludvalg har førhen haft en plads i Kulturstationen Vanløses brugerbestyrelse, men i forbindelse med den administrative omlægning i Kultur og Fritidsforvaltningen har forvaltningen revurderet den tidligere organisering af de frivillige kræfter og brugerne i Kulturstationen Vanløse, og deres rolle i forhold til Kultur Vest.
Forvaltningen har foreslået et mere konkret løbende samarbejde, hvor man samler de relevante parter, når der er en aktuel sag eller et emne, der bør tages op, som har en fælles interesse/relevans.
Lars Becher, leder af Kulturstationen Vanløse, foreslog på sidste ordinære møde den 16. august 2018, at man oprettede et kontaktudvalg med lokaludvalgets formandskab og evt. et par andre udvalgsmedlemmer, som forum for sådanne fælles drøftelser.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg beslutter at nedsætte et kontaktudvalg til fælles drøftelser med Kulturstationen Vanløses ledelse, og vælger lokaludvalgets formandskab samt maks. to andre lokaludvalgsmedlemmer til at deltage heri.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalgets midler.
Videre proces