Mødedato: 27.03.2008, kl. 18:30

Ansøgninger til Kulturpuljen

Ansøgninger til Kulturpuljen

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde torsdag den 27. marts 2008

 

 

13.      Ansøgninger til Kulturpuljen

VAN  38/2008

BESLUTNING

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen til fem ansøgninger

 

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 27. marts;

  1. lokaludvalget besluttede at yde støtte til;
  • BVK's Venner: "Idrætsdage 2008" med kr. 16.000
  • Løbeklubben Degnemoseløberen: "34. Degnemoseløb" med kr. 3.000. Begrundelsen for reduceret beløb er, at Løbeklubben Degnemoseløberen også opfordres til at søge andre steder.
  • Multiart: "Kunstnergruppen Multiart af 2008" med kr. 17.000
  • Lise Bostrup: "Egon Clausen Præsenterer sin nye bog" med kr. 6.150
  • Lise Bostrup: "Forfattere fra den islamiske verden gæster Vanløse" med kr. 7.500. Begrundelsen for reduceret beløb er, at lokaludvalget ikke ønsker et yde tilskud på op til kr. 4.000 til reception.

Derudover besluttede Vanløse Lokaludvalg at yde kr. 3.000 i støtte til Lise Bostrup og projektet "Vanløse under krigen". Ansøgningen blev behandlet på lokaludvalgets møde den 21. februar og revideret ansøgning blev sendt til lokaludvalget umiddelbart forud for mødet.

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, bevilget beløb og restbeløb efter Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 27. marts.

Kulturpuljen 2008

Budget 2008

Disponibelt beløb pr. 27/3 2008

Bevilget beløb pr. 27/3 2008

Resterende beløb pr. 27/3 2008

Kulturpuljen

Kr. 800.000

Kr. 283.430

Kr. 52.650

Kr. 230.780

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget følgende fem ansøgninger om støtte fra Kulturpuljen:

  • BVK's Venner: "Idrætsdage 2008" på kr. 16.000
  • Løbeklubben Degnemoseløberen: "34. Degnemos eløb" på kr. 6.000
  • Multiart: "Kunstnergruppen Multiart af 2008" på kr. 17.000
  • Lise Bostrup: "Egon Clausen Præsenterer sin nye bog" på kr. 6.150
  • Lise Bostrup: "Forfattere fra den islamiske verden gæster Vanløse" på kr. 10.000

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

BVK's Venner: "Idrætsdage 2008": Der søges om tilskud til afholdelse af to idrætsdage henholdsvis d. 30. april og 11. september. Idrætsdagene har tidligere været afholdt og indeholder forskellige sportsaktiviteter for handicappede. Pegene søges til baneleje, handicapkørsler, rekvisitter, oprydning og aflønning af dommere. Medfinansieringen består i deltagergebyr fra ca. 70 deltagere á  kr. 20, dvs. kr. 1.400.

Løbeklubben Degnemoseløberen: "34. Degnemoseløb": Der søges om tilskud til et motionsløb i Degnemosen d. 5. april med ca. 200 deltagere. Beløbet søges til bl.a. leje af tidstagningsudstyr, t-shirts til løberne og samaritter. Der er bevilget kr. 5.000 fra Nordea Fonden til projektet. Medfinansieringen består i startgebyrer på ca. kr. 19.375.

Multiart: "Kunstnergruppen Multiart af 2008": Der søges om støtte til opstartsdriften af kunstnergruppen Multiart i 2008, herunder bl.a. staffelier, annoncering, husleje, gæstelærer, porto og voksdug. Kunstnergruppen holder til i Kvarterhus Grøndal. Medfinansiering består af deltagerbetaling på ca. kr. 6.000 i alt.

Lise Bostrup: "Egon Clausen Præsenterer sin nye bog": Egon Clausen udgav i efteråret erindringsbogen "Når der går hul på en engel" som han fortalte om og læste op af i kulturhuset. Der var ca. 25 Vanløse-borgere til arrangementet. Pengene søges til honorering og transport af Egon Clausen. Ansøgningen blev behandlet på lokaludvalgets møde i februar, men blev afvist, da der var en del formelle mangler. Disse formelle mangler, er der nu rettet op på.

Lise Bostrup: "Forfattere fra den islamiske verden gæster Vanløse": Arrangementer er med to poeter fra den islamiske verden og afholdes i Vanløse Kulturhus. Pengene søges til at dække udgifterne til to nætter på hotel, mad og intern transport samt honorar for oplæsning og debat med de to poeter. Halvdelen af det søgte beløb er desuden til oversættelse af digternes tekster. Der er givet tilskud til poeternes rejse fra Dansk Kunstråd. Ansøgningen blev behandlet på lokaludvalgets møde i februar, men blev afvist, da der var en del formelle mangler. Disse formelle mangler, er der nu rettet op på.

 

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Kulturpuljen. Ansøgningerne har været behandlet af formandskabet og tovholderne samt arbejdsgruppen for kultur.

 

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb såfremt Vanløse Lokaludvalg på sit møde den 27. marts beslutter at yde støtte til projekterne.

Kulturpuljen 2008

Budget 2008

Disponibelt beløb pr. 27/3 2008

Ansøgt beløb pr. 27/3 2008

Resterende beløb pr. 27/3 2008

Kulturpuljen

Kr. 800.000

Kr. 283.430

Kr. 55.150

Kr. 228.280

Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

 

BILAG

Bilag 1. Ansøgning fra BVK's Venner: "Idrætsdage 2008"

Bilag 2. Ansøgning fra Løbeklubben Degnemoseløberen: "34. Degnemoseløb"

Bilag 3. Ansøgning fra Multiart: "Kunstnergruppen Multiart af 2008"

Bilag 4. Ansøgning fra Lise Bostrup: "Egon Clausen præsenterer sin nye bog"

Bilag 5. Ansøgning fra Lise Bostrup: "Forfattere fra den islamiske verden gæster Vanløse"

 



 

Til top