Mødedato: 27.02.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om interessentinddragelsesproces i Den Kreative Zone

Vanløse Lokaludvalgs temagruppe for Byliv, Kultur og Erhverv har som en del af bydelsplansindsatsen om fokus på den kreative zone indhentet et tilbud om en interessentinddragelsesproces i den kreative zone med henblik på at få en langsigtet vision og strategi for området. Lokaludvalget skal tage beslutning om projektet og afsætning af 72.500 kr. til afvikling af dette.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg tog orientering om kortlægning af den kreative zone til efterretning i møde den 24. oktober 2024: Orientering om kortlægning af den kreative zone | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiller

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender tilbud om interessentinddragelsesproces i den kreative zone og afsætter 72.500 kr. i 2025-puljemidler hertil.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalgs temagruppe for Byliv, Kultur og Erhverv har i Bydelsplan for Vanløse 2023 fokus på den kreative zone som en af deres indsatser.

For at få nogle konkrete redskaber og skabe et kvalificeret grundlag for at finde den bedst mulige måde at arbejde videre med den kreative zone, besluttede lokaludvalget i møde den 23. maj 2024 at få gennemført en kortlægning af området og dets potentialer for at udvikle sig til et levende og mangfoldigt byområde.
Kortlægningen af den kreative zone på Skjulhøj Allé i Vanløse viste, at området er et unikt og mangfoldigt kvarter med mange forskellige aktører, funktioner og arkitektoniske udtryk. Men kvarteret fremstår også slidt og usammenhængende med manglende forbindelser og udadvendte funktioner.

På baggrund af kortlægningen og tilbagemeldinger fra lokaludvalget i forbindelse med orientering om kortlægningen har temagruppen drøftet mulighederne for det videre arbejde. Temagruppen foreslår, at der tilrettelægges en proces, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af en langsigtet vision og strategi for området med en lokal forankring blandt interessenterne i området.  

Det foreslås konkret, at der gennemføres to aktørgruppemøder for lejere, beboere og grundejere i området for at få kortlagt de lokale aktørers ønsker til områdets fremtid. Processen faciliteres af fagprofessionelle og tilrettelægges i samarbejde med temagruppen og sekretariatet. Den afsluttes med en mundtlig præsentation af resultaterne for lokaludvalget samt et forslag til en videre proces og handleplan for udviklingen af området, jf. det pr. mail tilsendte tilbud.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender tilbud om interessentinddragelsesproces i Den kreative zone og afsætter 72.500 kr. i 2025-puljemidler hertil.

Økonomi

Konsulentydelse: 72.500 kr. i 2025-puljemidler

Videre proces

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at godkende tilbud om interessentinddragelsesproces og afsætte 72.500 kr. i 2025-puljemidler hertil.
Til top