Mødedato: 27.02.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra temagrupperne.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafikken i Vanløse til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Byliv, kultur og erhverv til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og miljø til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Idræt, bevægelse og sundhed til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres om nyt fra temagrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer.
Temagruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra temagrupperne.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Trafikken i Vanløse har i denne måned primært drøftet input til høringer, dels om begrønningsprojektet på Jyllingevej, cykelparkeringsundersøgelsen og cykelsti i Grøndalsparken. Temagruppen har desuden sendt en henvendelse til forvaltningen om genetablering af træer på Hulgårdsvej. Henvendelse og svar kan ses i meddelelser.
- Byliv, kultur og erhverv har bl.a. drøftet rundtur i den kreative zone, havde besøg af KFF-bydelsleder Mikkel Hellden-Hagelund til en fælles drøftelse om løbende samarbejde og kommende kunstprojekt på Kulturstationen.
- Natur- og miljø havde på sit sidste møde oplæg fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. skybrudsprojektet på skaterbanen. Gruppen er i gang med at planlægge forårets og sommerens havevandringer. Den første finder sted den 27. april og kommer primært til at handle om pindsvin. Der arbejdes på, at den anden havevandring bliver et åbent have-arrangement, hvor målet er at få mellem 30-40 haveejere fordelt over hele bydelen til at åbne deres haver for interesserede. Gruppen har desuden brugt en del tid på at udarbejde udkast til høringssvar ifm. Fremtidens Grøndalspark samt Tillæg 2025 til Spildevandsplan fra 2018.
- Idræt, bevægelse og sundhed har ikke afholdt møde siden sidste lokaludvalgsmøde.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
-
/Jan Lindboe