Mødedato: 27.02.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Status på Spirekassen

Spirekassen er en bydelspulje, hvor man kan søge op til 5.000 kr. og forvente svar efter tre uger. For at kunne understøtte den korte behandlingstid har lokaludvalget uddelegeret beslutningskompetencen til bevilling af støtte fra Spirekassen til lokaludvalgets forperson på baggrund af indstillinger udarbejdet af sekretariatet med udgangspunkt i retningslinjerne for puljen. Vanløse Lokaludvalg vil derfor på hvert lokaludvalgsmøde blive orienteret om, hvilke ansøgninger der er støttet via Spirekassen.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede den 21. november 2024 at afsætte 100.000 kr. til Spirekassen i 2025. 

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-21112024/referat/punkt-10

Indstilling

Forpersonen indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om ansøgninger til bydelspuljen Spirekassen til efterretning

Problemstilling

Formålet med Spirekassen er at hjælpe borgere hurtigt i gang med helt nye, lokale projekter og initiativer til gavn og glæde for vanløseborgere. Spirekassen skal give plads til kreativ udfoldelse i bydelen og understøtte, at ansøger kan eksperimentere og afprøve nye idéer, koncepter, formater m.v.

Alle kan søge Spirekassen. Ansøger kan søge op til 5.000 kr. og forvente at få svar på sin ansøgning inden for tre uger (gælder dog ikke i juli måned pga. sommerferie).

Den korte svartid skal gøre det hurtigere for eksterne ansøgere at komme fra idé til handling.

For at kunne understøtte den korte behandlingstid foreslår puljegruppen, at forpersonen for Vanløse Lokaludvalg bemyndiges til at træffe beslutning om ansøgningerne til Spirekassen på baggrund af indstillingerne udarbejdet af sekretariatet med udgangspunkt i retningslinjerne for Spirekassen.

Vanløse Lokaludvalg vil på hvert lokaludvalgsmøde blive orienteret om, hvilke ansøgninger der er støttet via Spirekassen.

Vanløse Lokaludvalg har modtaget og behandlet følgende ansøgninger siden sidste lokaludvalgsmøde: 

1. Cecilie Højmark: Kvindernes Kampidrætsdag – En fejring af piger og kvinder i kampidræt
Ansøger søger støtte til gennemførelse af Kvindernes Kampidrætsdag, der har til formål at fremme kvinders og pigers deltagelse i kampidræt. Brønshøj Judo Club ønsker at skabe en dag, der på en ny og anderledes måde hylder kvinder i alt slags kampidræt. Ansøger forventer 150 deltagere. Der blev ansøgt om 5.000 kr.  

Sekretariatet indstiller, at ansøgningen bevilges 5.000 kr., da der er tale om et nyt projekt, og ansøger har ikke søgt lokaludvalget til et lignende projekt. Projektet indeholder desuden en høj grad af frivillighed.

Forpersonen har godkendt, at projektet bevilges 5.000 kr. som en underskudsgaranti på baggrund af sekretariatets indstilling. 

2. Ida Bechmann Bjørn: POLTER!
POLTER! er en teaterforestilling/bryllups-cabaret, der finder sted den 6.-7. februar 2025 på Stairway, Vanløse. Ansøger oplyser, at materialet er ny musik og dialog, skabt af unge kunstnere og iværksættere. Ansøger søger støtte til at dække honorar til en lystekniker. Der blev ansøgt om 2.800 kr.  

Sekretariatet indstiller, at ansøgningen bevilges 2.800 kr., da der er tale om et nyt projekt, og ansøger har ikke søgt lokaludvalget til et lignende projekt. Projektet indeholder desuden en høj grad af frivillighed. 

Forpersonen har godkendt, at projektet bevilges 2.800 kr. som en underskudsgaranti på baggrund af sekretariatets indstilling. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om ansøgninger til bydelspuljen Spirekassen til efterretning

Økonomi

Pulje Budget Disponeret over Rest til disposition
Spirekassen 100.000  87.290 12.710

Videre proces

Vanløse Lokaludvalg vil på hvert lokaludvalgsmøde blive orienteret om, hvilke ansøgninger til Spirekassen, der er blevet behandlet siden seneste lokaludvalgsmøde. 

/Jan Lindboe
Til top