Mødedato: 27.02.2020, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne

Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra arbejdsgrupperne.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Social- og Sundhedsgruppen til efterretning.
  2. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Børn- og Ungegruppen til efterretning.
  3. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Kultur- og Fritidsgruppen til efterretning.
  4. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur- og Miljøgruppen til efterretning.
  5. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafik- og Plangruppen til efterretning.
  6. at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget orienteres om nyt fra arbejdsgrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer. 

Arbejdsgruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.

Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra arbejdsgrupperne.

Løsning

Lokaludvalget tager følgende til efterretning:

  1. Social- og Sundhedsgruppen er blandt andet i gang med at opstarte Repair Café Vanløse i samarbejde med Det Nye Fællesskab. Der afholdes opstartsmøde for frivillige i næste uge og den første Repair Café afholdes d. 8 marts. Gruppen får til arbejdsgruppemødet den 31. marts 2020 besøg af områdechef Jette Bolding, der vil orientere gruppen om omorganisering af Sundhedshuset i Vanløse. Herudover har gruppen drøftet planlægning af et muligt netværksmøde for foreninger og organisationer, der beskæftiger sig med det sociale og sundhedsfaglige område.  
  2. Børn- og Ungegruppen har blandt andet afholdt et dialogmøde med lokale aktører, der beskæftiger sig med unge og tryghed i Vanløse. Til mødet blev fritidsjobs efterspurgt og arbejdsgruppen skal i den forbindelse besøge FRAK (Fritidsakademiet) d. 2 april for at høre om deres erfaringer med fritidsjobs. Gruppen har udarbejdet en projektbeskrivelse om Vanløse Games 2020, der har til henblik at fremme, at Asfalten bliver en multifunktionsplads for lokale brugere og unge gennem et aktivitetsforløb, et større event og en sommercamp. 
  3. Kultur- og Fritidsgruppen har blandt andet drøftet Vanløse Saloner for 2020, Mere Liv på Helga Larsens Plads, netværksmøde om brugerinddragelse på Kulturhusene og netværksmøde om amfiscene, bedre idrætsfaciliteter m.v. 
  4. Natur- og Miljøgruppen er i gang med at planlægge dette års Hold Vanløse Ren som starter tirsdag den 14. april. Derudover arbejdes der på en ny ansøgningsproces i fht. placering af en Natur- og Miljøstation på Damhusengen. Gruppen arbejder også på at finde frivillige til byttestationen og er i gang med at planlægge det forestående byttemarked i maj.
  5. Trafik- og Plangruppen har blandt andet planlagt møde med Teknik og Miljøborgmesteren den 25. februar. Borgmesteren skal orienteres om ønsket om en sikker overgang ved Kronen, oprettelse af tidsbegrænset p-zone ved Hvidkildevej/Genforenings-pladsen og genåbningen af Randbølvej. Arbejdsgruppen har behandlet borgerhenvendelser vedr. trafiklys ved Jernbane Allé/Jyllingevej, et usikkert kryds ved Ålekistevej/Børglumvej/Herlufsholmsvej samt TMF’s orientering vedr. anlægsprojekter i Vanløse 2020. Arbejdsgruppen fortsætter med at have fokus på en løsning for Randbølvej.

  6. Ad-hoc gruppen Pizza og Politik har drøftet muligheden for at etablere et samarbejde med elevråd i Vanløse om fremtidige Pizza og Politik-arrangementer. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top