A-sag: Beslutning om arbejdsgruppe og henvendelse vedr. GPS-vejledninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at nedsætte en midlertidig arbejdsgruppe vedr. trafiksikkerhed i Katrinedalskvarteret, der koordinerer og planlægger borgermøde sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen, jf. løsningsafsnittet.
2. at Vanløse Lokaludvalg afsætter 4.000 kr. i 2022-puljemidler til afholdelse af borgermøde i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med evaluering af trafiksikkerhedsprojekt.
3. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at sende en henvendelse vedr. fejl i GPS-kørselsvejledninger til hhv. Trafikministeren og til TMF-borgmesteren, jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har i længere tid arbejdet med trafik i Katrinedalskvarteret, både med fokus på problemstillinger omkring Randbølvej, sikre skoleveje og senest omlægning af trafikskiltningen i hele kvarteret, for at begrænse den gennemkørende trafik i området.
I forbindelse med omlægning og gennemførsel af trafiksikkerhedsprojekt i kvarteret har der været en del problemer med bilister, som har svært ved at finde rundt i området og følge skiltningen korrekt, og således oplever flere beboere en del ulovlig gennem- og udkørsler på deres veje.
Trafik- og Planarbejdsgruppen har løbende drøftet de mange problemstillinger, herunder problemer med, at bilisters GPS-vejledninger ikke opdateres korrekt og således viser vejledninger, der ikke matcher skiltningen og dermed kan føre til ulovlig kørsel i området.
Løsning
1. Vanløse Lokaludvalg beslutter at nedsætte en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med trafikken i Katrinedalskvarteret og samarbejder med Teknik- og Miljøforvaltningen om gennemførsel af et borgermøde for kvarterets interessenter, herunder skole, forældre, beboere og grundejerforeninger, som led i evalueringen af trafiksikkerhedsprojektet. Arbejdsgruppen forventes at arbejde frem til og med fremlæggelse af evaluering af trafiksikkerhedsprojektet for Teknik- og Miljøudvalget. Flg. medlemmer af Trafik og Plan har meldt deres interesse og vil gerne deltage i arbejdsgruppen: Poul Hviid, Jes König, Erik Jønsson, Charlotte Tørngren og Jan Mørch.
2. Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsætte 4.000 kr. i 2022-puljemidler til afholdelse af borgermøde i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med evalueringen af trafiksikkerhedsprojekt.
3. Vanløse Lokaludvalg beslutter at afsende to henvendelser vedr. fejl i GPS-kørselsvejledninger. Der sendes en henvendelse til Trafikministeren, med borgmester og FDM Cc samt en henvendelse til TMF-borgmesteren, med FDM Cc, der har lidt yderligere uddybning og historik i forhold til trafikken i Katrinedalskvarteret, jf. bilag 1 og bilag 2. Bilag 3, der er yderligere specificering til borgmesteren er kun vedhæftet internetdagsorden.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.
Videre proces
Beslutning
1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at nedsætte en midlertidig arbejdsgruppe vedr. trafiksikkerhed i Katrinedalskvarteret, der koordinerer og planlægger borgermøde sammen med Teknik og Miljøforvaltningen, jf. løsningsafsnittet.
2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at afsætte 4.000 kr. i 2022-puljemidler til afholdelse af borgermøde som led i evalueringen af trafiksikkerhedsprojektet.
3. Vanløse Lokaludvalg besluttede at sende henvendelse vedr. fejl i GPS-kørselsvejledninger til hhv. Trafikministeren og TMF-borgmesteren, jf. løsningsafsnittet, dog med udskiftning af tabel til den på mødet fremlagte, jf. vedhæftede ændringsforslag.