Mødedato: 26.09.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Temadrøftelse om ensomhed og demens

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg tager orientering og drøftelse om ensomhed og demens til efterretning.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede at udskyde temadrøftelsen den 29. august til mødet i september, på grund af afbud fra Sundhedshuset.
https://www.kk.dk/indhold/vanlose-lokaludvalgs-modemateriale/29082019/edoc-agenda/4d0279b5-a8a2-44d8-bd80-1e8832895b1b/9703b69e-764a-4aa2-ac67-161d752ad71f

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering og drøftelse om ensomhed til efterretning

2. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering og drøftelse om demens til efterretning

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har arbejdet løbende med temadrøftelser af forskellig art. Til temadrøftelse i august var det lokale Sundhedshus inviteret, for at orientere om deres arbejde, fokusområder og indsatser og efterfølgende fælles drøftelse. Desværre modtog vi afbud to dage inden selve lokaludvalgsmødet, og besluttede på den baggrund at udskyde temadrøftelsen til september. Sundhedshuset er desværre midt i en større organisationsændring og har derfor fortsat ikke mulighed for at deltage, men Social- og Sundhedsarbejdsgruppen og Salon-gruppen vil gerne  afholde temadrøftelsen.

Hans Thomsen fra Seniorklubben Vanløse deltog og bidrog med sin viden og erfaring.

Lokaludvalget tager en drøftelse og udveksling af gode idéer til hvordan lokaludvalget evt. kan arbejde videre og understøtte det eksisterende arbejde med hhv. ensomhed og demens.

Ensomhed:
Vanløse Saloner har i samarbejde med Social- og Sundhedsgruppen, netop afholdt et meget vellykket arrangement om ensomhed den 17. september i Café Oasen, med deltagelse fra både Ensomme Gamles Værn, Plexus et værested for unge ensomme og Værket i Rødovre, et Røde Kors tilbud til den aldersmæssige mellemgruppe.

Ifølge Sundhedsprofilen 2017 har 20 % af borgerne i København svage sociale relationer og 10 % er ensomme. Ensomhed rammer hårdest blandt de unge og de ældste, ligesom borgere med ikke-vestlig baggrund, førtidspensionister, langtidssyge og enlige borgere rammes i højere grad end gennemsnittet. Der er en social slagside i forekomst af svage relationer og ensomhed, og i Københavns Kommune varierer forekomsten af ensomme borgere fra 8% i Indre By og Østerbro til 12 % i bydelen Bispebjerg (Sundhedsprofilen 2017).

Sundhed- og Omsorgsudvalget behandlede den 25. april 2019 udmøntning af finanslovsmidler til indsats mod ensomhed, hvori beskrives en række tiltag, der kan gælde som inspiration:
https://www.kk.dk/indhold/sundheds-og-omsorgsudvalgets-modemateriale/25042019/edoc-agenda/5a6373ae-7fa1-43cd-a3ee-90cfbd5c8dfe/0e0ece03-0be9-428b-878f-697f4aef3a8c

Demens:
Ældrerådet har udarbejdet et forslag med en længere beskrivelse af forsøg med udviklingen af en demensvenlig bydel (Vanløse), som blev indsendt til Social og Sundhedsudvalget den 25. april 2019, som led i deres forslag til budgetønsker for 2020. Se beskrivelsen her: https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/23010991-31981641-1.pdf

Den 19.september 2019 behandlede udvalget forslag til budget2020, hvori forslag til demensvenlig bydel i Vanløse, var et af dem. Referatet er endnu ikke tilgængeligt, men vil formentlig være det umiddelbart inden lokaludvalgets møde den 26. september. Se budgetnotatet i vedhæftede bilag.

 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering og drøftelse om ensomhed til efterretning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering og drøftelse om demens til efterretning

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

 

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog drøftelse om ensomhed til efterretning

2. Vanløse Lokaludvalg tog drøftelse om demens til efterretning

Til top