Mødedato: 26.09.2019, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Orientering om beboerforslag til P-zone ved Genforeningspladsen

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg orienteres om forslag til oprettelse af P-zone i området omkring Genforeningspladsen og Hvidkildevej, fra beboere på Hvidkildevej.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at bakke op om forslag til indførelse af tidsbegrænset p-zone i området omkring Genforeningspladsen og Hvidkildevej.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalgs arbejdsgruppe for Trafik og Plan har fået et forslag fra beboere på Hvidkildevej, om indførelse af tidsbegrænset p-zone i området omkring Genforeningspladsen og Hvidkildevej.

Baggrunden er, at beboerne i området oplever, at indførelsen af p-zone på den anden side af Borups Allé, fra Fuglebakken St. mod Bispebjerg St., i det nærliggende nordvest, har resulteret i, at flere vælger at parkere i området, hvor der ikke er tidsbegrænsning.

Forvaltningen har udarbejdet vedhæftede notat vedr. Parkering ved Genforeningspladsen og Hvidkildevej, der skitserer forskellige løsningsmodeller, som svar på henvendelse fra beboer på Hvidkildevej.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg beslutter at bakke op om forslag til indførelse af tidsbegrænset p-zone i området omkring Genforeningspladsen og Hvidkildevej og sender en henvendelse til Teknik og Miljøborgmesteren.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

Sekretariatet sender henvendelse til Teknik og Miljøborgmesteren, med lokaludvalgets opbakning til indførsel af tidsbegrænset p-zone.

/Bent Christensen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top